233 / 594
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
223
den bragte Københavns Bystyrelse til afgørende og konse
kvent at tage Standpunkt i et økonomi sk-politisk Anlig
gende af største Rækkevidde for Hovedstaden som for det
samlede Land og Rige: til Spørgsmaalet
0111
Kornhandels
frihed.
Toldforordningen af 16. Sept. 1735 og dens Forbud
mod Indførsel af fremmed Korn til Danmark og det søn-
denfjeldske Norge har til de forskellige Tider været om
stridt og blev navnlig Genstand for haarde Angreb i den
sidste Menneskealder af det 18. Aarhundrede, da friere
økonomiske Principper kæmpede deres haarde Kamp for
at vinde Indflydelse paa Statens Lovgivning. Selv om
Dommen over dens Berettigelse og Betydning i sidste In
stans vil være afhængig af de forskellige Forfatteres al
mindelige økonomiske Anskuelser, synes det dog — gen
nem Fal'be Hansens skarpsindige Undersøgelser1) — at
være godtgjort, at Forordningen i nogen Grad har foran
dret det indenlandske Kornmarked og bevirket, at der i
Stedet for Overproduktion og deraf følgende lave Priser
indtraadte en Stramhed, som bragte Kornpriserne til at
stige. Ganske vist er Tidens statistiske Hjælpemidler
mangelfulde og Tallene meget smaa. For Femaaret 1730
—35 beregnes Danmarks udenlandske Ind- og Udførsel
at være nogenlunde lige store, hvert Aar i Gennemsnit
henholdsvis 23,631 og 24,020 Tdr. Korn. Den danske Ind
førsel til det søndenfjeldske Norge var samtidig 182,065
Tdr. aarlig, den udenlandske 2837 Tdr. Korn. Ved at for
hindre den sidste skal Efterspørgslen i Danmark forment
lig være bleven tilsvarende forøget. Selv om mange usikre
Momenter virkede med i de følgende Aar, forøget Korn
produktion i Danmark, stigende Folkemængde baade i
Daiwnark og Norge, Forandringer i Landbrugets Drifts-
maaae, synes Indførselsforbudet alligevel at have haft sin
3 Falbe Hansen: Anf. Arb. I. Bd. S. 13 ff.