236 / 594
det, og den landboøkonomiske, at en Nedgang i Kornpri
serne vilde være ødelæggende for Landbruget. Afgørende
Modargumenter evnede han ikke at bringe i Marken. Mod
den første maatte han nøjes med at opstille en Række
hasarderede Beregninger, som hvilede paa Forudsætnin
gen, at det skulde være muligt at manøvrere med Ivorn-
handelen, om Foraaret at udføre til høje Priser, mod
Efteraaret derimod fra Østersølandene at tage Kornet ind
til lavere. Hans Tilføjelse, at de høje Leveomkostninger
fordyrede Haand værkets og Industriens Frembringelser
og derved udelukkede dem fra Deltagelse i Konkurrencen
paa de udenlandske Markeder, var i og for sig rigtig, men
uden praktisk Betydning. Den danske Industri var for
ringe til at forsyne Landet, endsige frembringe et Udfør
selsoverskud. Ligesaa uholdbar var Betænkningens an
den Tankerække, at de høje Kornpriser i Virkeligheden
var til Landmandens Skade. Bondens Tab ved de dyre
Industri- og Haandværksprodukter kunde alene opveje
Fordelene, som fulgte af høje Kornpriser, saafremt han
var nødt til at omsætte sit hele Overskud i Varer fra Køb
staden. Tilbage blev derfor kun et almindeligt Retfær
dighedshensyn, en billig Afvejning af Bys og Lands
Interesser og Forsøget paa at gøre Regeringen det ind
lysende, at der hverken var Anledning til under Misvækst
at vælte hele Byrden over paa Bybefolkningen eller under
normale Forhold at lade denne lide under Følgerne af
Landbrugets mangelfulde Driftsmaade. Bech var imid
lertid klar over, at det ikke vilde være muligt at formaa
Regeringen til med ét Slag at frigive Kornhandelen, og
konkluderede derfor i et Kompromis. Udfra omstændelige
Beregninger over Rugprisens Svingninger gennem de for
løbne 60 Aar af det 18. Aarhundrede naaede han til et Gen
nemsnit af 12 Mark 10 11/15 Sk. pr. Tønde. Da en saadan
Pris maatte anses for »moderat« og tilstrækkelig til, at
»saavel Landmanden som Kiøbstædmanden kunde be-
226
Bidrag
til det
københavnske Bystyres Historie