241 / 594
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
231
III.
Med Generaltoldkammerets Afgørelser var selve Korn-
forsyningsspørgsmaalet foreløbig afgjort og forsvandt for
en Tid af Dagsordenen. Striden, det havde givet Anled
ning til indenfor Kommunalbestyrelsen, gik derimod sin
fortsatte Gang og førte til et Efterspil, der kostede Frede
rik Barl'red hans Plads som Medlem af de 32 Mænd. Som
hele Episoden er oplysende for det 18. Aarhundredes øko
nomiske Modsætninger, er der ogsaa til Konflikten, som
blev dens Følge, knyttet en Interesse, som peger ud over
den personlige. Bag Kampen mod den stridbare Vinhand
ler sporer man bestandig et magtkært Oligarkis Forsøg
paa at nedkæmpe en ubelejlig Oppositionsmand. Striden
hører derfor med i Billedet af Hovedstadens kommunale
Tilstande ved Midten af det 18. Aarhundrede.
Da Kommerceforsamlingen genoptog sine Møder, var
der som Ledestjerne for alle Deltagerne bleven vedtaget
den smukke Grundsætning, »at ingen burde søge nogen
sin egen Fordeel, uden for saavidt den med hans Med
borgeres kunde bestaae og var hensigtende til det alm in
delige Bestes Befordring«1). Allerede den første Sag, som
kom paa Dagsordenen, lagde dog for Dagen, at Medlem
merne kun i ringe Grad nærede Tillid til hverandres per
sonlige Uinteresserethed. Frederik Barfred2) var straks
paa det rene med, at Flertallets Ønske om at trykke Korn
priserne kun tilsyneladende skyldtes Hensynet til Stadens
Fattige og Byens industrielle Virksomheder. I Virkelig
heden — paastod han — var det »enhvers egen Lomme,
der plaideres for, nogle for at profitere af godt Kiøb og
at kunde [!] spiise fremmet Rug, der altjid desvære
hos os er meere behagelig end eget, og andre for at pro
fitere af deres Negotie«. Bemærkningen var uforsigtig af
en Mand, der som Jordegodsejer havde direkte Interesse
’) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 2.
2) Barfreds anf. Særvotum. Smstds. Fol. 6.
17*