247 / 594
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
237
hans Kontrasøgsmaal1) . Luxdørph Qg Sevel skulde nu til
lige undersøge, hvorvidt hans Kolleger havde været be
rettiget til »efter en forudfattet blot Mistanke og formeent-
lig ubeviislig Sag« at udelukke ham fra det ham »af Ma
gistraten confererede og anbetroede Embede«, afgøre, om
Eksklusionen skulde staa ved Magt, »eller den for selv-
raadig, lovstridig og formastelig skal ansees«, i saa Fald
fastsætte hans »Satisfaction«, bestemme Erstatningen for
hans Procesomkostninger og afgøre, hvorledes de 32
Mænd »bør at ansees, fordi de have uden foregaaende Lov
og Dom excluderet ham, selv taget sig til Rette og afsat
den, som af Øvrigheden var dem til Med Collega og ikke
Underdaner beskikket«. Saaledes fastsat var det ikke
længer Kommissariernes Opgave at dømme en Misdæder
men at paakende en Trætte.
Uheldigst var det dog for de 32 Mænd, at Dommen,
afsagt d. 10. Januar 1766, paa alle afgørende Punk ter gik
dem direkte imod2) . Det var allerede ubehageligt, at Kom
missionen fandt det en fuldkommen ubegrundet »Beskyld
ning, at Barfred skulde have søgt at hindre Opfyldelsen
af en kongelig Befaling, hvortil der ikke er mindste Fod
spor under Sagen«. Mere afgørende var det, at Dommen
udtrykkelig godkendte Vinhandlerens Optræden. Med
fuldkommen Ret havde han udtalt sig om det foreliggende
Forslag, gjort det paa rette Tid og Sted, var derfor »meere
at rose end at laste« og syntes derfor heller ikke »at burde
være nogen Ulæmpe underkastet«. Ganske vist havde det
været heldigere, om Barfreds Udtalelser »enten havde væ
ret anderledes forfattede eller maaske reent udeladt«.
Imidlertid kunde man ikke i et Kollegium være forpligtet
til saa nøje at afveje sine Ord, »som de 32 Mænd i denne
Sag paastaae, at Bar fred burde have giort«. Desuden viste
hans egen udtrykkelige Erklæring og Sagens nærmere
J) Sjæll. Tegn.
11/io
1765 Nr. 540.
2) Indført i de 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 54 ff.