251 / 594
Bidrag
til
det københavnske Bystyres Historie
241
at blive fritaget for sin Plads blandt de 32 Mænd, »siden
ieg ey nieere derudi kan med Fornøyelse eller agter at
giøre Tieneste«. Det var kun en mager Trøst, naar han
til sin Mandatnedlæggelse føjede Kravet om, at hans for
skellige Skrivelser skulde tilsendes de 32 Mænd, »paa det
de kan faae Sandheden at vide, den de ellers ikke har
eller kan indsee«, samt tillige ønskede en Efterfølger der
»ey allene paa Stadens Beste bør see, men og paa Staatens
i sær, som er det heele og almindelige«.
Baade i Magistraten og blandt de 32 Mænd har man
sikkert aandet lettet op. Nogen Grund til Begejstring fore-
laa dog ikke. Trods Barfreds mange Kanter og utvivl
somme Stridbarhed var Udelukkelsen et Overgreb og
Vidnesbyrd om Modstandernes Hensynsløshed. Selv in
denfor Flertallet synes man da ogsaa at have været ilde
berørt. I det sidste afgørende Møde d. 15. December 1766,
var der i hvert Fald 3 af Medlemmerne, Brygger Mandix,
Hørkræmmer Hulegaard og Grosserer Cramer, som næg
tede at medunderskrive Forsamlingens Godkendelse af
hans Udtrædelse1) . Eftertiden vil have endnu vanskeligere
ved at undskylde de 32 Mænds Optræden og maa opfatte
den hele Episode som et af Vidnesbyrdene om, at Struensee
5 Aar senere kunde have god Grund til at rydde op og
sætte Forholdene i ny Skik.
l) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 103.