255 / 594
Karl Gustavs Lejr i Brønshøj 1658—60
‘245
Karl X. til at foretage Toget over Belterne i Begyndelsen
af 1658, var med, da Krigen med Danmark igen brød ud,
tilraadede straks at storme København og lovede i Spidsen
for de stormende med Heste og Vogne at køre over Grave
og Volde. En Tid ledede han Belejringen af København
og Kronborg samt anordnede Lejren ved Brønshøj. Han
deltog ogsaa i den mislykkede Storm den 11. Februar
1659, som han dog forud havde fraraadet. Som Fæstnings
ingeniør var Dahlbergh langt forud for sin Tid, og ogsaa
den danske Konge søgte engang forgæves at faa ham i sin
Tjeneste.
Dahlbergh var om Sommeren 1658 i København for
at udspionere dens Fæstningsværker.
Herom fortæller Oberst Axel Liljefalk1) følgende:
Hen paa Sommeren var Ulrik Christian Gyldenløve
i København, og aarvaagen som altid var han blandt de
første, som vejrede det ny Uvejr, der trak op. Erik Dahl
bergh, Carl Gustafs Fortrolige og kække, snilde Raad-
giver, færdedes paa en mistænkelig Maade i København
i de sidste Dage af Juli Maaned; Gyldenløve og Livregi
mentets Chef, Frederik Ahlefeldt, fattede Mistanke til den
snu Svensker, og da man ikke turde krænke den haarde
Sejrherre ved at vise en af hans fornemste Tjenere bort,
opsøgte de ham og paastod, han skulde være deres Gæst;
hver Dag gjorde de stor Middag for ham og drak med
ham til langt ud paa Aftenen for at gøre ham uskadelig;
men Dahlbergh holdt alligevel Hovedet klart nok til at
forskaffe sig fuldstændige Planer og Tegninger af Kø
benhavns Befæstning. Natten mellem den 5te og
6
te Au
gust drog han bort med Tegningerne paa Brystet, fulgt
til Dørs af sine danske Venner, som drak det sidste Glas
med ham udenfor Vesterport. Hverken Gyldenløve eller
Frederik Ahlefeldt anede dog den Gang, at deres svenske
') Mindeskrift i Anledning af 250 Aarsdagen for Stormen paa
København 10—11 Februar 1659«. S. 76— 77.
18