250 / 594
240
Bidrag' til det københavnske Bystyres Historie
rigtige Udsagn skete det for ikke at ærgre ham ved at
overvære Behandlingen af Procesregnskabet, men med
den formelle Begrundelse, at han sidste Gang var ude
blevet og ikke havde tilkendegivet, at han for Fremtiden
vilde give Møde. Derefter modtog han Indbydelser, mødte
dog ikke, underskrev heller ikke, hvad der blev ham til
sendt, og lurede aabenbart paa en Lejlighed, der kunde
give ham Anledning til at genoptage Konflikten. Et Paa-
skud var hurtig fundet. D. 22. Oktober vedtog Forsam
lingen1) indtil Nytaar at tilsige ham til Møderne, derimod
intet at oversende ham til Underskrift. Om Beslutningens
formelle Berettigelse kan man tvistes, derimod ikke be
nægte, at det var stik imod Kommissionsdommens Kon
sekvenser, naar man yderligere undlod at indkalde ham
til Møde i Kommerceforsamlingen d. 24. Oktober. Bar
fred var da heller ikke sen til at overlevere Magistraten
en harmdirrende Protest2), kræve »een billig Satisfaction«
og true med paany at bringe Sagen for Bytinget.
Nu var Magistraten imidlertid bleven træt af de evin
delige Stridigheder3). Selvfølgelig maatte den anerkende
Barfreds Ret til at indtage Pladsen i Kommerceforsamlin
gen. Ved at tilføje, at han først skulde tilsiges, naar han
forinden havde givet Møde for de 32 Mænd, var han dog
berøvet Udsigten til en endelig Triumf.
Mærkeligt nok var ogsaa Barfred bleven k lar over
Sagernes Stilling. Let faldt det ham dog ikke at erkende
sin Stillings Haabløshed. I en Række forskellige Skrivel
ser søgte han at forsvare sin Optræden4). Til sidst opgav
han dog Spillet. D.
6
. December 1766 anmodede han om
1) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 93.
2) Skr. f. Barfred t. Mag. 29/io 1766. Smstds. Fol. 96.
3)
Skr. f. Mag. t. de 32 Mænd og t. Barfred 28/n 1766. Mag.
Kopib. 1766. II. Nr. 233.
4) Skr. f. Barfred t. Mag. n /n , 26/n og 6/ia 1766. I)e 32 xMænds
anf. Forhandlingsprot. Fol. 100 ff.