246 / 594
komme under Qvæstion eller vedkommer, hvad der siden
den Tjid imellem Dem og Sr. Barfred kan være indløbet«.
Tydeligere var det ikke Magistraten muligt at fralægge sig
enhver Andel i Sagens Behandling.
Heller ikke Regeringen viste sig imødekommende
overfor de 32 Mænd. Ganske vist slap de for den offent
lige Retssag og opnaaede, d. 23. August 1765, a t Sagen
blev henvist til en særlig Kommission bestaaende af Ge-
neralprokurøren Bolle Luxdorph og Generalauditøren ved
Søetaten F. G. Sevel1). Kommissoriets nærmere Bestem
melser kunde derimod ikke være dem behagelige. Deres
Ansøgning til Kongen var et direkte Anklageskrift2). Bar
fred havde ikke alene søgt at hindre Kongens Befaling om
Kornmagasinets Oprettelse, men ogsaa »haardeligen an-
greben« de øvrige Stadens 32 Mænd »paa gode Navn og
Lempe«. Skønt hans Kolleger havde holdt ham Vejen
aaben til atter at indtræde i deres Forsamling »ved at
giøre een Erklæring, som kunde være for ham og os an
stændig«, havde han yderligere udtaget Stævning ved By
tinget og derved tvunget »os . . . til at forsvare os for at
redde vores Ære og vedligeholde den Fortroelighed og
Tilljid, der bør haves til os i vort Kald, ifald vi ellers
noget godt og nyttigt derunder skulde udrette«. Paa Bag
grund af denne Fremstilling var det naturligt, at Kancel
liet begyndte med at opfatte Barfred som en ildesindet
Urostifter og derfor alene overdrog Kommissarierne at a f
gøre, hvorvidt de 32 Mænd burde gaa fri for hans Tiltale
og have Processens Omkostninger erstattet, samt tillige
fastsætte, hvorledes han burde »ansees«. Dette Stand
punkt kunde dog ikke opretholdes. Inden længe opnaaede
Barfred at faa Kommissoriet udvidet til ogsaa at omfatte
236
Bidrag
til
det københavnske Bj^stjn’es Historie
h Sjæll. Tegn. 28/8 1765 Nr. 431.
2) Ansøgning
f.
de 32 Mænd t. Kongen 8/s 1765. De 32 Mænds
anf.
Forhandlingsprot. Fol. 26
f.