243 / 594
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
233
imod i den følgende Tid paa enhver Maade søgte at undgaa
Domstolenes Medvirken. Fuldstændig Enstemmighed
havde der da heller ikke raadet blandt de 32 Mænd. Som
de følgende Begivenheder viste, var det neppe tilfældigt,
at Brygger Oluf Mandix holdt sig borte fra det afgørende
Møde d. 17. Maj. Endnu uheldigere var det, at Grosserer
Søren Jensen Cramer direkte nægtede at underskrive Be
tænkningen til Magistraten. Af Referatet i de 32 Mænds
Forhandlingsprotokol1) kan man spore den Iver, som er
bleven udfoldet for at overvinde hans Betænkeligheder.
Forgæves fremhævede man, at han formentlig i Realitets-
spørgsmaalet var enig med sine Kolleger; forgæves an
modede man ham om at anvise en anden Udvej, som
kunde føre til Trættens Bilæggelse; han holdt fast ved sin
Modstand og nægtede at godkende en Skrivelse, hvori
»var Personalia, og det var imod hans Natur«.
Selvfølgelig vilde Barfred ikke godvillig finde sig i
Eksklusionen. Om han har haft kloge Raadgivere' eller
følt sig tryg i Bevidstheden om sin gode Ret, faar staa
hen; mærkelig er i hvert Fald den Forsigtighed, han fore
løbig lagde for Dagen, og som utvivlsomt bidrog til at
jævne ham Vejen.
Ikke mindst var det Tilfældet med Klagen, han d. 29.
Maj 1765 tilstillede Magistraten2).
Magistratens mulige Irritation over paany at skulle
beskæftige sig med Barfreds forskellige Mellemværender
stræbte han at afvæbne med Forsikringen om, at han al
drig kunde have ventet ved sit Særvotum at fremkalde
»saa stor Alarm« og faa »Høy og Velædle Magistraten
dermed incommoderet«. Uden direkte at tilbagekalde en
eneste af sine Udtalelser gav han dem en Fortolkning,
som viste, at de ikke var skrevet i »nogen ond Meening«
som »Personalia«, gjorde det indlysende, at de var frem
9 Fol. lOf.
2) De 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 15 ff.