238 / 594
228
Bidrag til det københavnske Bj'styres Historie
Overfor hans Paastand om, at Fremkomsten af den
nye Høst inden Michaelis vilde fremkalde et almindeligt
Prisfald, hævdede Flertallet, at Aarets Høst først adskilligt
senere naaede frem paa Markedet. Naar Barfred haabede
til den Tid med »Guds Hjelp« at opnaa »taalelige« Priser,
»synes os Sr. Barfred misbruger her Guds Navn, thi da
Gud i vore Tjider ikke viiser sig hos os ved overordentlige
Miracler, mens haver givet os Midler, . . . saa synes os,
at han her kalder Gud til Hjelp paa et meget uret Stæd«.
Med Glæde vilde man erlægge baade 2, 4 og
6
Mk. mere
for en Td. Rug, end der blev betalt den russiske og polske
Bonde. I Virkeligheden drejede det sig dog om adskilligt
mere. En nylig afholdt Licitation havde fremkaldt et en
kelt Tilbud paa 2000 Tdr. Rug å 20 Mk. Medens alle de
øvrige var paa 23 Mk., forelaa derimod adskillige uden
landske paa 15 Mk. å 15 Mk. 4 Sk. Naar det saaledes
trods de store Omkostninger, der var forbundet med
Transporten fra Indlandet til Havnebyerne ved Østersø
kysten, trods Assurance og Fragt ifor Overførelsen fra Dan
zig, Königsberg eller Riga, trods Mæglernes Provision og
Købmændenes Avance, alligevel var muligt til saa lave
Priser at afsætte den fremmede Rug i København, kunde
det ikke være nogen høj Betaling, den russiske og polske
Landbruger havde opnaaet. Den danske Bonde — tilføje
des der spydigt — kunde ikke antages at have solgt sit
Korn for en lignende Betaling, med mindre man vilde gaa
ud fra, at de opskruede Priser skyldtes Opkøberne, Køb
mændene eller de store Godsbesiddere, »hvilket vi dog
ingenlunde sige eller paastaae at være skeet, mens over
lade til Sr. Barfred at oplyse«. Ogsaa paa anden Maade
søgte man at svække hans Stilling og fremstillede ham
som Angriber af Regeringens velvillige og vise Bestræbel
ser. I sit Særvotum havde han lovprist Kongen for hans
Beslutning under den herskende Nødstilstand at aabne
for de militære Magasiner og dertil føjet Bemærkningen,