HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

at en saadan Foranstaltning var langt bedre, end at Kor

net »skulde henligge og blive bedærvet til neste eller

andre Aar«. Selvfølgelig vilde Barfred alene pege paa et

Middel, som efter hans Overbevisning kunde afhjælpe den

ekstraordinære Mangel. I Flertallets Betænkning fremstil

ledes Udtalelsen imidlertid som den tilslørede Beskyld

ning mod de kongelige Myndigheder, at de blot havde

benyttet Lejligheden til at faa fordærvede Kornvarer afsat.

Regeringens afsluttende Behandling lægger tydeligt

for Dagen, at den ikke i fjerneste Grad havde gennem

tænkt Spørgsmaalet. Da Sagen vendte tilbage til Gene

raltoldkammeret, tog det i hvert Fald ikke i Betænkning

u forbeholdent at indrømme Umuligheden af at iværk

sætte just den samme Foranstaltning, det selv et halvt

Aar i Forvejen havde skaffet paabudt1). Ikke alene vilde

de høje Kornpriser i Øjeblikket hindre de indenlandske

Opkøb; Planens Gennemførelse, indrømmede det, vilde

tillige strande paa Vanskelighederne ved at fastsætte Tids

punktet for baade Køb og Udsalg og desuden have den

for hele Landet uheldige Følge at nødvendiggøre Bank-

laan og Forøgelse af den cirkulerende Seddelmængde.

Lige saa usikkert optraadte Generaltoldkammeret i

anden Omgang2). Skønt det var klar over, at Hjælpen

»ingen Ophold taaler«, foreslog det paany et Middel, til

hvis Virkninger det ikke ret havde Tillid: Tilladelsen til i

et Tidsrum af 4 Maaneder, indtil Udgangen af Oktober, at

indføre fremmed Rug og Hvede. Naar Toldkammeret i

sit Forsvar for denne Foranstaltning — som betød en væ

sentlig Indskrænkning i Indstillingen fra Kommunalbe

styrelsen — gjorde gældende, at en Række forskellige Fo r

hold vilde begrænse den fremmede Korntilførsel, svæk

kede det selvfølgelig Landbrugets Klager, men røbede sam

tidig Tvivl om Tilladelsens Betydning for dens nærmeste

Gen. Toldk. danske Forest. 1765 Nr. 78. Forest. 20/g, R e s.28/«.

2) Smstds.

Bidrag til det københavnske Bystyres Historie

229