237 / 594
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
227
staae«, kunde han gaa med til, kun naar Rugprisen over
steg en Højde paa 13 Mark, at tillade udenlandsk Korn-
indførsel.
Grosserer Bech mødte Tilslutning fra næsten alle Si
der indenfor Hovedstadens kommunale Styrelse. I Kom-
merceforsamlingen d. 1. Maj 1765 var det alene Ejeren
af Benzonsdal, Vinhandler Frederik Barfred, som prote
sterede mod de fremsatte Betragtninger og derefter i en
Særbetænkning, afgivet et Par Dage efter Mødet1), næ r
mere begrundede sit Standpunkt, henviste til Udlandets
større Frugtbarhed og mindre Skatter, der muliggjorde
dets lavere Priser, hævdede, at Landbrugets Betydning for
Landet saa betydeligt oversteg Købstadnæringernes, at det
havde et billigt Krav paa Beskyttelse. Han fandt derfor
intet at indvende imod, at Landets øvrige Erhverv gen
nem højere Priser understøttede det med en Præmie paa
baade
2
, 4 og
6
Mk. pr. Tønde Rug. Lige saa lidt som
det lykkedes ham at vinde Tilslutning i Fællesudvalget,
evnede han dog at omstemme Flertallet i de 32 Mænds
Forsamling. I Mødet d. 17. Maj blev Bechs Betænkning
—- Barfred var fraværende — enstemmig godkendt og af
de tilstedeværende underskrevet »som et Document fra
samtlige Stadens 32ve Mænd«2).
Dermed var Sagen dog ikke færdigbehandlet. Skønt
Møderne i Kommerceforsamlingen og hos de 32 Mænd
havde aabenbaret en næsten fuldstændig Enighed blandt
Hovedstadens kommunale Myndigheder, kunde man ikke
være blind for, at det Barfredske Særvotum gav Udtryk
for Interesser, der havde betydelig Indflydelse paa Rege
ringens Beslutninger. Inden de 32 Mænd overgav Magi
straten deres endelige Betænkning, tilføjede de da ogsaa
nogle Betragtninger, som skulde tage Brodden af de Bar
fredske Argumenter8).
Jj Indført i de 32 Mænds anf. Forhandlingsprot. Fol. 6 f.
2) Smstds. Fol. 7.
s) Smstds. Fol. 7 ff og Fol. 11 ff.