KARL GUSTAVS LEJR I RRØNSHØJ 1658-60.
Af R. P. RASMUSSEN.
B
rønshøj By har adskillige Blade af sin Historie
fælles med Hovedstaden. Det skyldes den nære Be
liggenhed. som jo nu ha r haft til Følge, at den lille
Landsby er bleven en Del af København. Under den væl
dige Kamp, som København maatte bestaa midt i det
17. Aarhnndrede imod den svenske Konge Karl X. Gustav,
maatte Brønshøj i Maaneder finde sig i at have Fjenden
i Indkvartering paa en i vor Historie enestaaende svær
Maade. I Byen og ud over dens Marker anlagde Svenske
kongen sin faste Lejr, saa baade Kirken paa Bakken og
Degnemosen i Sænkningen paa Marken imod Sydøst blev
indlemmede i den; han befæstede den stærkt og bebyggede
den saa tæt, som Byen ikke har været hverken før eller
siden, og som den først nu i de allersidste Aar maaske
kan naa op imod, da Terrainet ned over Degnemosen er
bleven udstykket, vejlagt og overgivet til Bebyggelse.
»Karlstad« kaldte Svenskekongen sin Lejr for der
ved at betegne, hvem der var Herre paa Stedet; og Herre
derude, det var han, saa længe det varede, og slemt gik
det ud over den stakkels By i de Maaneder, da han og
hans Hær indlogerede sig, næsten som om de Svenske
var de faste Beboere. Kirken brugte Karl til Tøjhus og
Ammunitionsværksted, og Præsteboligen, Gaardene og Hu
sene nedbrød han. Mange af Bønderne blev da ogsaa saa




