253 / 594
Karl Gustavs Lejr i Brønshøj 1658—60
243
fattige og forarmede, at de Aaret efter Krigen ikke var i
Stand til at tilsaa deres Marker.
Nu da »Karlstad«s Grunde er ved at blive bebyggede
med Villaer og Huse med Haver omkring, og de fordums
Korn- og Græsmarker er ved at blive tagne ind til Bolig
og Hjemsted for mange Mennesker, kan det have sin In
teresse at kende lidt til Karl Gustavs Lejr, dens Indretning
og Udseende tilligemed dens Udstrækning og Grænser, og
derfor skal der her gives en Beskrivelse af Lejren efter
gamle Kort og gamle vanskeligt tilgængelige Kilder.
Af den tysk-svenske Historiker Samuel Pufendorfs
store Fremstilling af Karl Gustavs Historie fremgaar det,
at den svenske Konge havde Planer om at skabe sig et
nordisk Monarki med Herredømme over Østersøen. Efter
disse Planer var altsaa Danmarks Skæbne beseglet. Kø
benhavn især laa i Vejen. Den var for den svenske Konge
et Karthago, forhadt af ham som denne By af Romerne.
Han koncentrerede derfor sin Krigsførelse om at erobre
vor Hovedstad. I Sverige var Adelen og Stormændene
ikke saa helt glade ved Kongens Planer, thi lykkedes det
ham at tage København, var der Fare for, at Residensen
skulde blive forlagt til Danmark. De evropæiske Magter,
England og Holland, kunde naturligvis ikke heller se ro
ligt paa Gennemførelsen af disse Planer. De kejserlige
delte de to nævnte Magters Opfattelse. Karl Gustav maatte
derfor gribe hurtig til. Hollænderne var han mindst
bange for. De lignedes af den svenske Historieskriver ved
Kragen hos Æsop, der saa, at Ørnen slog ned og bort
førte et Lam, og saa efter det Eksempel slog ned paa en
stor Vædder, men blev hængende med sine Kløer i dens
Uld, saa Hyrden fangede den og bar den hjem til sine
Børn. Fablen slutter med følgende Replik: »Børnene
spørger, hvad det er for en Fugl, og Faderen svarer:
»Selv kalder den sig en Ørn, men hvis I vil tro mig paa
mit Ord, saa anser jeg den kun for en Krage«. Det skulde