227 / 594
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
217
lægge Vinkælderen1). At Barfred som dens Forpagter blev
ilde berørt over Udsigten til at se sit Levebrød beskaaret,
var kun naturligt, og .ikke mindre, at han efter sin Sæd
vane satte haardt mod haard t. Det kom ham utvivlsomt
til Gode, at han i Modsætning til sin Forgænger altid nøje
havde opfyldt sine Forpligtelser og ikke overhængt Bysty
relsen med Ansøgninger om Nedsættelse af Forpagtnings
afgiften. Da Pengene, 200 Rdl., i Følge Stadsretten af
1443 og Privilegiet af 1609, tilfaldt Magistratens Medlem
mer, kunde Barfred yderligere regne med Støtte i denne
Forsamling, som maatte forudse, at det neppe vilde gaa
saa glat med at finde en passende Erstatning. Skønt Bar
fred omtrent samtidig havde indviklet sig i Klammeri om
en Rettighed, som fra gammel Tid tilkom to af Bistrup-
gaardene til at drive deres Kreaturer til Vands over en
Strimmel af Benzonsdals Marker, gik Forpagtningssagen
tilsyneladende glat i Orden. Uagtet de 32 Mænd i Mødet
d. 21. December 1761 med 11 mod
6
Stemmer havde
vedtaget at nedlægge Stadskælderen, satte Magistraten sig
ud over Beslutningen og fornyede d. 11. Januar Kontrak
ten paa
6
Aar. Der behøves dog ikke meget Kendskab til
Barfreds stridbare Naturel for at gætte sig til de bevæ
gede Debatter, der var gaaet forud. Da han yderligere
havde ophidset Sindene ved at afgive en saa voldsom
skriftlig Erklæring, at hans Venner i Magistraten fandt
det betænkeligt at lade den komme til Forhandling blandt
de 32 Mænd, tog denne Forsamling i Februar den dristige
Beslutning — under Paaberaabelse af d. 12. Post i Artik
lerne af 14. September 1659 — at udelukke ham fra Del
tagelse i deres Møder. At Barfred ved Magistratens Vold
giftskendelse fik Beslutningen omstødt, var vel en per
sonlig Oprejsning, men har sikkert ikke styrket hans Ind
flydelse eller lettet det kollegiale Samarbejde. At Mod-
*) Om denne Konflikt se den udførlige Fremstilling i Villads
Christensens anf. Afh. i Fra Arkiv og Museum. I. Bd. S. 537 ff.