HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Smaastykker

279

een af sine Aftenpromenader var forlegen for at faae sin

Pibe tændt. Da han blev en Vægter vaer, som stod paa

en Stige og gjorde sin Gadelygte istand, gik han sans

façons lige hen til Lygten, som i det mindste var 4 Alen

fra Jorden, rakte Hovedet frem som en Gaas, tændte, idet

han sagde: »med Permission«, sin Pibe, og traskede der-

paa afsted igien. Man tænke sig Vægterens Bestyrtelse, da

han blev et saadant Gefjæs vaer lige ved Lygten. Væg

teren skyndte sig ned af Stigen og troede fuldt og fast,

at det var den skinbarlige Lucifer, som havde fundet for

godt at tænde sin Pibe i Lygten.« —

5 . O m O p r i n d e l s e n til N a v n e t R e v e r e n t z g a d e .

Af HUGO MATTHIESSEX.

Som bekendt beskriver den østlige Ende af Laxegade

omtrent fra Hjørnet af Asylgade en stærkt svungen Bue,

idet den krummer mod Nord for at munde ud paa Kon

gens Nytorv ved Hjørnet af Vingaardsstræde. Denne kro

gede Ende af den ellers saa lige Laxegade gik i det 18.

Aarhundrede — i Folkemunde og efterhaanden ogsaa i

offentlige Akter — under det pudsige Navn »Re v e -

r e n t z g a d e n « . Ud fra Strædets ejendommelige bøjede

Form søgte jeg derfor i min Bog »Gamle Gader« at for

klare Navnet som en folkelig Vittighed, en spøgefuld Be

nævnelse, der i Lighed med saa mange andre Gadenavne

— f. Eks. Vimmelskaftet — hæftede sig ved en eller anden

særlig iøjnefaldende og karakteristisk Mærkværdighed

ved Gadens Form. For at slippe bag om den spærrende

Husrække, som mod Øst lukker for Laxegade, maatte

denne krumme sin Ryg i en ærbødig Reverentz, og det

dybe Buk, den gør, har ganske simpelt givet den Navn1).

Naar man tidligere havde søgt at udlede dette af

»Holmens Revier« — Betegnelsen for den nordlige Del

af Holmens Kanal op imod Kongens Nytorv — synes

denne Forklaring mig at være baade skruet og meget

usandsynlig2) ; thi ejendommeligt for Gaden er det jo

netop, at den ikke gaar til »Holmens Revier«, men bøjer

Hugo Matthiessen: Gamle Gader. Studier i Navnenes Kultur

historie, Kbh. 1917, S. 62.

2) Carl Bruun: Kjøbenhavn III, S. 4.