295 / 594
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave
2 8 5
Karl til Badestedet for at hilse paa Svogeren og Søsteren
og indbyde dem til et Besøg i sin Hovedstad efter tilende
bragt Kur. For det kunstelskende unge Par var der ad
skilligt at se i den lille frankiske By1). Georg Fr. Karl
havde vel baade paa Bygge- og Hofholdningskontoen
gennemført den største Sparsommelighed, men hans Fo r
gænger, Fætteren Georg Wilhelm, havde ganske som de
fleste samtidige tyske Fyrster efter ringe Evne søgt at
spille en lille Ludvig XIV. Straks ved sin Regeringstil
trædelse (1712) havde han taget den bekendte Kobber
stikker og Arkitekt
Paul Decker,
der en Tid havde a r
bejdet i Berlin hos »den største tyske Barokmester« An
dreas Schlüter, i sin Tjeneste; og selv om Decker ikke
som praktisk Bygmester har udført noget betydeligt
Værk, har han dog gennem sine Kobbere (»Fürstlicher
Baumeister«) øvet stor Indflydelse paa mange af Tidens
Bygningsarbejder. Han døde allerede Aaret efter at være
kommen til Bayreuth, men hans Efterfølger som Georg
Wilhelms Hofarkitekt,
Johan David Rtinz2)
var hans Elev
og stærkt paavirket af ham.
Ränz’ første Arbejde for Markgreven var Bygningen
af E r e m i t a g e n (1715— 19) ved St. Johannes Øst for
Bayreuth. Denne var ganske »einfach«; kun Fagadens
fremspringende Midterparti (Risalit) smykkedes af 2 do-
riske Søjler, der bar en halvrund Fronton, i hvilken Byg
herrens Vaaben holdtes af 2 Kvindeskikkelser3). De to
*) Med Hensyn til de bayreuthske Slotsbj'gninger henvises til
Dr. Fr. H. Hofmanns to udmærkede Arbejder: Die Kunst am Hofe
der Markgrafen v. Brandenburg. Fränkische Linie. 1901 og Bayreuth
u. seine Kunstdenkmäler. 1902.
2) Billedhuggerne Joh. David Baentz f. 1729 og Joh. Lorenz
Wilh. R. f. 1733, der i Midten af Aarhundredet arbejdede i Køben
havn, var hans Brodersønner.
3) Det var først Georg Fr. Karls Søn og Efterfølger, Markgreve
Frederik (»Bayreuths Augustus«) og hans Gemalinde, Frederik den
Stores bekendte Søster, Frederikke Sofie W ilhelm ine, som byggede