296 / 594
286
Jagtslottet Erenjitagen i Jægersborg D
3
rrehave
tilbagetrukne Fløje var af rustique Arkitektur; ved de
raat tilhugne Kvadersten og ganske smaa Vinduer havde
man søgt at fremkalde den Illusion, at Eneboernes Cel
ler var Huler i en virkelig Klippe; thi et »Einsiedelei«
skulde det lille Slot være, et fra Verden afsondret Sted,
hvor det markgrevelige P a r sammen med enkelte ud
valgte i nogle Sommeruger kunde gøre Bod for det
u b u n d n e Liv, der førtes den øvrige Del af Aaret. En
ejendommelig Bod blev det. Fyrsteparret og dets lille
udvalgte Selskab var under Eremitage-Opholdet klædte
som Eremitter i brune Klæder med Stave i Haand og
Kalabasser ved Siden. Markgreven og 12 mandlige E re
mitter, som hver havde sin Celle, boede i Fløjen til højre,
medens Markgrevinden med de kvindelige Eremitter (les
Dames Hermites) paa samme Vis var indlogerede i den
modsatte Fløj. Den store Midtersal tjente til Refekto
rium, og her samledes samtlige bodfærdige til Maal-
tiderne, medens Dagen endtes med Diskussion, Spil og
Leg. I Virkeligheden skjulte »Eremitterne« under deres
tilsyneladende uskyldige Hyrdespil og harmløse Leg »man
gen dristig Hofintrige, ja det, der var værre«, og Her
tuginde Elisabeth Charlotte af Orléans — bedst kendt
den E r e m i t a g e , der skulde blive saa berømt, og som eksisterer
den Dag i Dag. Alene Midterpartiet, det ottekantede1' Sonnentempel«,
kostede 90,000 Reichstaler. Bygningen blev paabegyndt i 1749 og
fuldført 4 Aar efter; Bygmesteren var Franskmanden Joseph St.
Pierre. Angaaende et enkelt Billede, der findes paa Bayreuth-Erem i
tagen, skriver Hofmann (Bayreuth u. seine Kunstdenkmäler): »Imel
lem de fyrstelige Portrætter, der hænger i den sydøstlige Fløj af
Slottet, er ét, der med lokalpatriotisk Iver er betegnet som forestil
lende Markgrevinden (Fr. Sofie W ilhelm ine), men helt bortset fra, at
det ikke har ringeste Lighed med vor Fyrstinde, er der ogsaa paa Bag
siden — hvad endnu ingen har lagt Mærke til — ganske tydeligt
betegnet: » P e in t p a r P. A ls G op en h .« Da nu Fr. S. W. aldrig
har været i København, er det klart, at Billedet maa forestille en
anden Dame. Jeg tror bestem t at kunne kende Markgrevindens
Tante, Sofie Magdalene, Christian VI’s Dronning.«