Previous Page  293 / 594 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 293 / 594 Next Page
Page Background

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

2 8 3

I det Hollandske Palæ holdtes det festlige Aftens-

maaltid. Blandt Gæsterne var den sachsiske Generalfelt-

marschal Grev Flemming og Prinsen af Sachsen Weis-

senfels; den lille blodrige og lebendige Greve, der som

Kong August’s erklærede Yndling havde Frispas, har sik­

kert ikke været af Kronprinsens Folk, og var Prinsen af

Weissenfels en kultiveret Selskabsmand, der nøje over­

holdt Formerne, saa havde han i Kronprins Christians

Øjne den Fejl, at hans Søster Sofie var gift med den rege­

rende Markgreve af Bayreuth, Georg Wilhelm; hendes eget

Rygte var heller ikke god t— »det 18. Aarhundredes Lais!«

— og det Leben, som Parret førte paa E r e m i t a g e n ,

maatte virke forstemmende paa en alvorlig Kristen. Det

har sikkert været den vordende Brudgom en Lettelse, da

han ved Midnatstide — ledsaget et Stykke paa Vej af

Jagt- og Ridepager, hvis flammende Fakler oplyste den

mørke Sommernat — atter drog til det stille Pretsch,

hvor hans unge Brud ventede ham.

Naar det er blevet sagt, at Dronning Sofie Magda-

lenes Pragtlyst stammede fra, at hun som ung havde set

altfor meget af den sachsiske Hofpragt til ikke at søge

at efterligne denne, naar hun fandt Lejlighed dertil1), er

dette vel nærmest »une helle phrase«. Den bayreuthske

Prinsesses Ophold paa Slottet Pretsch hos sin nære

Slægtning, Dronning Christine Eberhardine af Polen, har

sikkert formet sig meget spartansk. Christine Eberhar­

dine af Brandenburg-Bayreuth var i 1693 bleven gift med

den unge Herkules, Prins Frederik August af Sachsen,

der da kun besad sit overstadige Humør og sine forbav­

sende Legemskræfter, men som Aaret efter ved Brode­

rens pludselige Død skulde blive Bærer af den kurfyrste­

lige Hat og atter 3 Aar efter af den polske Kongekrone.

Da han for at kunne smykke sig med denne blev Katolik

og dertil krænkede sin Hustru ved en ganske hensyns-

b Danmarks Riges Hist. V, S. 190.

21

*