Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave
2 8 3
I det Hollandske Palæ holdtes det festlige Aftens-
maaltid. Blandt Gæsterne var den sachsiske Generalfelt-
marschal Grev Flemming og Prinsen af Sachsen Weis-
senfels; den lille blodrige og lebendige Greve, der som
Kong August’s erklærede Yndling havde Frispas, har sik
kert ikke været af Kronprinsens Folk, og var Prinsen af
Weissenfels en kultiveret Selskabsmand, der nøje over
holdt Formerne, saa havde han i Kronprins Christians
Øjne den Fejl, at hans Søster Sofie var gift med den rege
rende Markgreve af Bayreuth, Georg Wilhelm; hendes eget
Rygte var heller ikke god t— »det 18. Aarhundredes Lais!«
— og det Leben, som Parret førte paa E r e m i t a g e n ,
maatte virke forstemmende paa en alvorlig Kristen. Det
har sikkert været den vordende Brudgom en Lettelse, da
han ved Midnatstide — ledsaget et Stykke paa Vej af
Jagt- og Ridepager, hvis flammende Fakler oplyste den
mørke Sommernat — atter drog til det stille Pretsch,
hvor hans unge Brud ventede ham.
Naar det er blevet sagt, at Dronning Sofie Magda-
lenes Pragtlyst stammede fra, at hun som ung havde set
altfor meget af den sachsiske Hofpragt til ikke at søge
at efterligne denne, naar hun fandt Lejlighed dertil1), er
dette vel nærmest »une helle phrase«. Den bayreuthske
Prinsesses Ophold paa Slottet Pretsch hos sin nære
Slægtning, Dronning Christine Eberhardine af Polen, har
sikkert formet sig meget spartansk. Christine Eberhar
dine af Brandenburg-Bayreuth var i 1693 bleven gift med
den unge Herkules, Prins Frederik August af Sachsen,
der da kun besad sit overstadige Humør og sine forbav
sende Legemskræfter, men som Aaret efter ved Brode
rens pludselige Død skulde blive Bærer af den kurfyrste
lige Hat og atter 3 Aar efter af den polske Kongekrone.
Da han for at kunne smykke sig med denne blev Katolik
og dertil krænkede sin Hustru ved en ganske hensyns-
b Danmarks Riges Hist. V, S. 190.
21
*




