299 / 594
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg D
3
rrehave
289
og bygge et Jagtslot efter »den moderne Bygningskunst’s
Regler og af herlig Parade«. At denne Antagelse ikke er
helt greben ud af Luften, vil maaske fremgaa af det føl
gende.
Et Besøg, som Frederik IV i 1718 havde aflagt i
Ribe, var blevet bestemmende for to af Biskop Thuras
Sønner: Diderik og Laurids. Sammen med den ældre
Broder, Albert, havde de faaet Lov til at være Tilskuere
ved Hs. Majestæts Taffel. Kongen lagde Mærke til de
tre opvakte og velskabte Drenge (Albert var forøvrigt
betydelig ældre end Brødrene, han var 17, Diderik 14
og Laurids 12 Aar) og saa straks 3 vordende Officerer
i dem. Da det blev ham allerunderdanigst betydet, at
den ældste allerede var bestemt for den gejstlige Stand,
bemærkede Kongen, at han ogsaa saa mere gejstlig ud
end de to andre, hvis Navne han personligt opnoterede
i sin »Skriv-tabelle«1) . I Foraaret 1719 kom da de to
unge Brødre Thura til Landkadetkompagniet i Kjøben-
havn, hvorfra Diderik afgik — som Søofficer — i 1723
og Laurids 2 Aar senere som Underkonduktør (Sekond
løjtnant) ved det holstenske Fortifikationskorps med
Garnison i Rendsborg. I sine Erindringer omtaler Thura
ikke med et Ord Forholdene paa Akademiet under sit
6
aarige Ophold der, hvilket er saa meget mere beklage
ligt, som vort Kendskab til denne Læreanstalt fra dens
Stiftelse i 1713 til op mod Midten af Aarhundredet er
meget ringe. Dog kendes samtlige Thuras Lærere2), og
mellem disse maa det særlig være Læreren i Matematik
(Fortifikation, Bygningskunst) og Læreren i Tegning, der
har Interesse, idet den af Faderen til
Humaniora
be
stemte Dreng sikkert har vist sig særlig flink i disse Fag.
1) I sin (desværre kun paabegyndte) Levnets- og Rejseskildring,
der opbevares paa Universitetsbib. (Additamenta 153 III fol.) om
taler Th. denne Begivenhed med tørt Lune.
2) Jfr. den saakaldte »Kadetprotokol« i Hærens Arkiv.