301 / 594
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave
291
kun disse tørre Ord: »Det er en antik efter den gamle
Bygningsmaade opført Bygning, som i sin Tid har kun
net passere for prægtig, men i vore Tider ej kommer i
nogen consideration«. De sparsomme Efterretninger, vi
forøvrigt besidder om Rejsen, stammer nærmest fra den
Betænkning, som afgaves af Generalmajor Scheel om den
unge Ingeniørløjtnants Forhold, da denne var vendt
hjem til Danmark i 1731. Hans Beskytter og Vel
ynder Frederik IV var da død for Aar og Dag siden,
men Christian VI blev ham en god Herre. Rejseomkost
ningerne var stegne Thura over Hovedet, og han ansøgte
Kongen om et foreløbigt Gagetillæg, hvilket han erholdt,
efterat Scheel først havde udtalt sig om hans Kvalifika
tioner. Foruden en længere Redegørelse for hans mili
tære Studier og Habilitet skriver S. bl. a.: »Og jeg har
da fundet, at han har brugt sin Tid godt paa Rejsen,
thi han har gennemgaaet alle de considerable Fæstninger
i Holland, Flandern, Braband og til Dels i Frankrig som
ogsaa i Tyskland. Da han nu tillige har taget mange
smukke Civilbygninger i Øjesyn i England, Frankrig og
Italien og noteret sig det remarquableste
0111
disse, hvilket
har givet ham en god Idé
0111
, hvorledes saadanne Bygge
foretagender skal ledes, hvad der vil være ham til Nytte,
naar et saadant bliver ham betroet, er han efter min Me
ning vel funderet i Teorien.«
Man lægger her Mærke til, at Tyskland ikke er
nævnt mellem de Lande, i hvilke Thura har taget de
»mange smukke C i v i 1bygninger i Øjesyn«, og dog er
det netop den sydtyske Barok (Rokoko), der senere præ
ger hans Arbejder. At han har kendt disse Arbejder, er
dog sikkert nok. Rimeligvis har han endog før sin Af
rejse haft en Konference med Kronprins Christian, der
ha r omtalt Bygningsværkerne i Bayreuth. Thura har vel
ligefrem modtaget et Ønske
0111
at lægge Vejen over Fy r
stendømmet, hvor han da har set Deckers og Rånz’ Ar-