297 / 594
Jagtslottet Eremitagen
i
Jægersborg Dyrehave
287
under sit Kælenavn »Liselotte« — har Ret, naar hun i et
af sine mange Breve (i 1721) skriver: »Markgreven af
Bayreydt og hans Gemalinde skal være et tosset Par,
l’esprit de vertige regerer ved dette Hof, ogsaa ved deres
Eneboeri; hvis de virkelig tror at være gudfrygtige der
ved, kan man sige, at de er Narre in folio1) og ikke ved,
hvad de gør.«
Det danske Kronprinspar har vel aflagt Erem i
tagen et enkelt Besøg, men Georg Frederik Karl yn
dede ikke Stedet, hvor de forlorne Eremitter havde dre
vet deres letsindige Spil. Hans Yndlingsopholdssted var
H i m m e l k r o n , et ældgammelt Cistercienserkloster, i
hvis Sted Georg Wilhelm havde ladet opføre et Jagtslot.
Her opholdt han sig ogsaa ret hyppigt rned sine Gæster
saa vel som paa Georg Wilhelms andet Jagtslot, d a s
T i e r g ä r t n e r S c h l ö s s c h e n . Himmelkron var en
meget beskeden Bygning (i 1746 rejstes en mere tids
svarende), men den Allé af 4 Rækker Lindetræer, som
paa det Tidspunkt, Kronprins Christian var i Bayreuth,
allerede var op mod 70 Aar gammel, var en af Europas
Seværdigheder (70 Aar senere skulde den falde for
Øksen som Offer for en trist Vindesyge). Den var 1000
Skridt lang, og selv Frederik den Stores kræsne Søster
priser den i sine Memoirer som ligesaa prægtig som den
berømte Allé i Utrecht. Mere fyrsteligt end Himmelkron
var Dyrehaveslottet, selv om det ikke var fuldført i den
Skikkelse, som det havde været Georg Wilhelms Mening
at give det. Som en Allegori paa den af ham stiftede
Orden
de Ici sincerité
skulde Bygningens Grundrids have
haft Form af et Ordenstegn, men kun det ottekantede
Midtertaarn og to af de fire Fløje var hieven opførte.
Dette Brudstykke — som Eremitagen opført af Ränz —
*) Sml. Barselstuen 11,1: Arianke: »— ved hun ikke, hvad en
Bog in Folio er?« Barselkvinden: »Jeg har ej hørt Tale uden om
en N a r in F o l i o « .