282
Jagtslottet Eremitagen
i
Jægersborg Dyrehave
parret derimod ingen større Rejser, idet de hyppige Møn-
stringsudflugter, som Kongen — oftest ledsaget af Dron
ningen — ved Sommertid foretog paa Øerne, i Jylland og
i Hertugdømmerne, ikke kan henregnes til saadanne.
En Kavalerrejse, der den Gang betragtedes som nød
vendig for enhver ung Prins, havde Christian VI aldrig
foretaget, enten dette skyldtes hans lidt tunge Sind og
Generthed ved al offentlig Fremtræden eller blot mang
lende Lyst til at rejse i Udlandet. Som Kronprins havde
han dog været to Gange i Tyskland: I 1721, da han hen
tede sin Brud i Sachsen, og i 1728, da han sammen med
Kronprinsessen foretog en Baderejse til Karlsbad og paa
Hjemrejsen til Danmark besøgte Slægtninge i Bayreuth,
Wernigerode og Aurich.
Med sin udprægede Sans for Bygningskunst h a r
Kronprins Christian sikkert haft baade arkitektonisk
Glæde og Udbytte af disse Rejser, paa hvilke han første
Gang har set Bygningsværker i den fransk-sachsiske
Smag. Paa Bryllupsrejsen opholdt han sig — ganske vist
kun kort, fra den ene Dag til den anden — i Dresden for
at aflægge Onkelen, Kurfyrst August af Sachsen, Konge af
Polen, et Besøg, idet denne var »forhindret« i at deltage i
Formælingshøjtideligheden, der skulde fejres paa hans Hu
strus Retræte-Slot Pretsch ved Wittenberg. Kong August
ha r sikkert med Stolthed vist den danske Kronprins det
prægtige Zwingeranlæg, Barokkens skønneste Bygnings
værk, paa hvilket der da havde været arbejdet en halv
Snes Aar, og som kun skulde være Forgaard til et v a s t e
Slot, hvis Lige Verden aldrig havde set. Ogsaa det H o 1-
l a n d s k e P a l æ ha r Kronprins Christian beundret,
selv om det først senere fremtraadte i sin rigere Skik
kelse som det J a p a n s k e , da Longuelune omformede
det i fornem fransk Palæstil, medens Zwinger-Bygmeste-
rens rige Fantasi fik Lov at boltre sig i Udsmykningen
af Havefagaden.




