Jagtslottet Eremitagen
i
Jægersborg Dyrehave
295
derste og øverste Sal samt Forstue Thura endda finder
Udvej til uden at føre noget til Bekostning at belægge
dels med sorte og hvide Marmorfliser, dels med alm in
delige Stenfliser, som Kammerherre og Hofjægermester
Gram »for Kuldens Skyld« har ladet bortfjærne fra sine
Gulve paa Jægersborg for i Stedet at lade lægge det lunere
»Fiele Gulv«. Dels paa Grund af disse forskellige Hjælpe
kilder, som Hofbygmesteren med sin udviklede praktiske
og økonomiske Sans finder Vej til, og dels paa Grund
af, at Eremitagens Regnskaber i mange Tilfælde er ind
flettede i Jagtbygningernes ved Jægersborg, vil det være
ret ugørligt nøjagtigt at angive, hvad Slottet ved sin fore
løbige Fuldførelse i 1736 har kostet; men føjes til de
ovenfor nævnte Beløb de 6000 Rdl., som Rentekammeret
mener, at »den considerable Del af Tømmer og Mur
materialer, der er tagne fra Jagtbygningerne og anvendt
til Eremitagen, kan bedrage sig mod«, og yderligere de
3000 Rdl., som Thura i Begyndelsen af 1736 fik bevilget
til »ud- og indvendige Embellissements og Dekorations«,
kommer man op paa en samlet Udgift af o. 17000 Rdl.
Billed- og Stenhuggerarbejdet paa Eremitagen blev
udført af
Theodoms Christian Schmidt, Diederich Ger-
cken
og
Andreas Nindel,
Stukkatørarbejdet af
Carl Hein
rich (Carlo Enrico) Brenno
og
Poul Steltzer1):
Schmidt
udførte navnlig Gesimser, Friser og Arkitraver, Gercken
Frontons og Dørindfatninger af Sten samt en Marmor
kamin (vel den i Spisesalen), medens man paa Andreas
Nindels Regning finder anført de Kapitæler, der smyk-
ændringer paa Eremitagen i Kongens Have (Det blaa Lysthus —
senere Herkulespavillonen). Se Bering Liisberg: Rosenborg og Lyst
husene i Kongens Have, 1914. S. 170.
x) I sin Bog »Efterretninger om Fredensborg« (1880) nævner
F. J. Meier, der ikke kendte Eremitagens Bygningsregnskaber, de
mest bekendte af Kunstnerne — Gercken og Brenno — som mulige
Udførere af Stenhugger- og Stukarbejdet paa Jagtslottet i Dyrehaven.




