309 / 594
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave
299
Den » k u n s t i g e M a s k i n e« (o: det saakaldte
Eremitagebord), ved hvis Hjælp Maden førtes op og ned,
til og fra det kgl. Taffel, naar Herskabet spiste »en her-
mitage«, var Jagtslottets fornemste Inventar; ja, fra før
ste Færd er det vel Indførelsen af de mekaniske Borde
her i Landet, der har bragt Ordet Eremitage med sig:
»Oprindelig var det selve den bevægelige Del af Bordet
og dens Mekanisme, der opfattedes som Eremitagen, og
Navnet er derfra, i al Fald hos os, gaaet over paa Byg
ningen«.1)
Naar Professor Meldahl bemærker2), at Thura for
mentlig har taget et Eremitagebord, som han havde set
i Museet i Kassel, til Forbillede for Sænkebordet i E re
mitagern, da han senere byggede denne, er dette ikke rig
tigt. Thura havde i det fyrstelige Kunstkammer i Kassel
vel lagt Mærke til et saadant Bord »paa 4 eller 5 P e r
soner, hvilket ved Hjælp af en Puster eller Blæsebælg
(o: ved Lufttryk) gik op og ned, saa at derved var bragt
det samme til Veje, som paa andre Steder ved kunstige
Maskiner i denne Anledning er udført«, men viser ved
den sidste Bemærkning, at han meget godt allerede før
sin Udenlandsrejse kendte Eremitagehorde; endvidere
kom »det flyvende Bord« i hans Eremitage ikke til at
gaa ved Lufttryk, og endelig fandtes et saadant Bord
allerede i Christian V’s Eremitage3), hvorfor naturligvis
9 Bering Liisberg: Rosenborg og Lysthusene i Kongens Have.
1914. S. 172.
2) Meldahl: Frederikskirken i København. 1896. S. 74.
8) I sin Dagbog u. e/9 1694 noterer Christian V: »var jeg ude i
Dyrehaven ved Jægersborg og forsøgte Maskinen (Majeinen) med Bor
det i det nye Hus kaldet Heremitagen«. Sekretæren ved det engelske
Gesandtskab (1702), Franskmanden Lacombe de Vrigny, fortæller om
Bordet i sin saa ofte citerede Bog: Relation d’un voyage fait en
Danemarc. 1706 — der en Gang bør finde sin habile Oversæ tter—:
»Under Jagtpavillonens Spisesal ligger Køkken og Kælder, men ingen
Trappe fører derfra op til Salen. Man har indrettet en Aabning i
22
*