312 / 594
302
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg D}rrehave
paa andre Arter af Møbler1). Servanterne kunde imid
lertid ogsaa blive til Postilloner, der ligesom Hovedbor
dets Postillon kom op af Gulvet ved Hjælp af Forsænk
ninger. Bernhard Olsen siger betegnende i Indledningen
til sin Artikel: »Et gammelt Sagn fra min Barndom
bragte mig paa Vej til Løsningen af Spørgsmaalet. Jeg
erindrede at have hørt, at der tidligere paa Jagtslottet
Eremitagen skulde have eksisteret et Vidunder af Sindrig
hed, en Mekanik, der ligesom i Eventyrene kunde bringe
et dækket Bord op af Spisesalens Gulv«; men om dette
Bord fortæller han intet.
Det var forfærdiget af Snedkermester
Johan Jere
mias Reusse
og blev installeret paa Slottet i 1740. Reusse
havde dog allerede straks efter Eremitagens Fuldførelse
i 1736 udført et mekanisk Bord (»Maskine med Bord og
Tilbehør«) til Slottet, for hvilket han ialt i dette og det
følgende Aar fik udbetalt 200 Rdl.; men om dette fra
første Færd har vist sig utilfredsstillende eller blot af for
ringe Størrelse, skal ikke afgøres. Man ser, at Mesteren
i 1738 ha r modtaget 35 Rdl. for 3 Rejser, som han i An
ledning af dette Bord har foretaget til Eremitagen, og i
det følgende Aar atter 22 Rdl. for 2 Gange »ved Maj.
høje Nærværelse at have bragt Maskinen i Gang« og for
»die Tafel in der Rundung zu vergrosseren«. Til det Bord,
der skulde vinde Ry paa Eremitagen, indgav Reusse i
August 1739 sit Overslag, og i Juni 1740 erklærede Eigt-
ved, der har haft Tilsyn med Maskinens Installering, at
den er færdig og tilfredsstillende2). Taffel-Maskinen
med 12 »Biløbere« kostede 434 Rdl., og at Reusse har
1)
Efter at Eremitagebordene var forsvundne, spiste man ved
»table ronde« o: uden Opvartning af Lakajer og Pager, men med
»Stumtjener« ved hver Stol.
2) Rtk. Rytterdistr. Ktr. Reskr. og Res. 63/1739 og 118/1740.
Kgl. Partikulærkasses Bygningsregnskaber 1738—41. Jvf. F. R. Friis:
Kulturhist. Studier. I. 1904. Eremitagen i Jægersborg Dyrehave. S. 17 f.