316 / 594
3 0 6
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave
i Bygningskunsten, »den er ikke saameget Arkitektens
Kunst som Stukkatørens og Dekoratørens«. Og netop
med Hensyn til den dekorative Udsmykning var der en
Væsensforskel mellem den franske og den tyske Bygnings
kunst i første Halvdel af det 18. Aarhundrede. Medens
det i Frankrig nærmest var Bygningens indre Rum, der
prægedes af Rokokoens Aand, og det Ydre bevarede en
vis klassisk stræng Karakter, lod de tyske Bygmestre deres
Fantasi have frit Spil ogsaa i den ydre Udsmykning. Et
Eksempel er Zwinger; og der er ingen Tvivl om, at Meiss-
ner-Porcellænsfabrikkens Frembringelser her har øvet en
vis Indflydelse paa mange Enkeltheder i den overdaadige
Dekoration.
Som de andre Slagord »Gotik« og »Barok« er »Ro
koko« fra første Færd et Haansord. Det synes at være
opstaaet omkring 1800-Tallet som en nedsættende Beteg
nelse for en fordærvet Smag i Modsætning til de regel
rette antikke Former eller som et foragteligt Udtryk for
Sæder og Dragter hos en Slægt, hvor zirlig Tale, Fraser
og Formler, pudrede Haarpunge, Fiskebensskørter og
rødlakerede Hæle var Mode. Herhjemme varede Beun
dringen for Rokokoens muntre, festlige og livsglade Byg
ningskunst kun kort, og Kandidat Cornelius Enevold
Steenbloch, der omkring Aar 1800 har sat Tekst til J. J.
Bruuns ældre Stik af Eremitagen1), taler sikkert ud af
sin Samtids Hjerte, naar han skriver: »x\f Navnet og Be
liggenheden skulde man tro, at det i det mindste maatte
være en ganske simpel Bygning uden al overflødig Kunst
og Glimmer; men tværtimod finder man dette lille Slot
baade udvendig og indvendig saa belæsset med korinthi-
ske Støtter, Girlander, Statuer, prægtige Ballustrader og
alskens Sirater, at næsten den blotte Tanke om alt det
Arbejde, slig en bitte Bygning maa have kostet, trætter
Tilskueren«. Halvhundrede Aar efter udtaler Niels Lau-
x) Danske Slotte i 24 Kobbere, udg. af G. L. Lahdé.