Previous Page  316 / 594 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 316 / 594 Next Page
Page Background

3 0 6

Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Dyrehave

i Bygningskunsten, »den er ikke saameget Arkitektens

Kunst som Stukkatørens og Dekoratørens«. Og netop

med Hensyn til den dekorative Udsmykning var der en

Væsensforskel mellem den franske og den tyske Bygnings­

kunst i første Halvdel af det 18. Aarhundrede. Medens

det i Frankrig nærmest var Bygningens indre Rum, der

prægedes af Rokokoens Aand, og det Ydre bevarede en

vis klassisk stræng Karakter, lod de tyske Bygmestre deres

Fantasi have frit Spil ogsaa i den ydre Udsmykning. Et

Eksempel er Zwinger; og der er ingen Tvivl om, at Meiss-

ner-Porcellænsfabrikkens Frembringelser her har øvet en

vis Indflydelse paa mange Enkeltheder i den overdaadige

Dekoration.

Som de andre Slagord »Gotik« og »Barok« er »Ro­

koko« fra første Færd et Haansord. Det synes at være

opstaaet omkring 1800-Tallet som en nedsættende Beteg­

nelse for en fordærvet Smag i Modsætning til de regel­

rette antikke Former eller som et foragteligt Udtryk for

Sæder og Dragter hos en Slægt, hvor zirlig Tale, Fraser

og Formler, pudrede Haarpunge, Fiskebensskørter og

rødlakerede Hæle var Mode. Herhjemme varede Beun­

dringen for Rokokoens muntre, festlige og livsglade Byg­

ningskunst kun kort, og Kandidat Cornelius Enevold

Steenbloch, der omkring Aar 1800 har sat Tekst til J. J.

Bruuns ældre Stik af Eremitagen1), taler sikkert ud af

sin Samtids Hjerte, naar han skriver: »x\f Navnet og Be­

liggenheden skulde man tro, at det i det mindste maatte

være en ganske simpel Bygning uden al overflødig Kunst

og Glimmer; men tværtimod finder man dette lille Slot

baade udvendig og indvendig saa belæsset med korinthi-

ske Støtter, Girlander, Statuer, prægtige Ballustrader og

alskens Sirater, at næsten den blotte Tanke om alt det

Arbejde, slig en bitte Bygning maa have kostet, trætter

Tilskueren«. Halvhundrede Aar efter udtaler Niels Lau-

x) Danske Slotte i 24 Kobbere, udg. af G. L. Lahdé.