3 0 4
Jagtslottet Eremitagen
i
Jægersborg Dyrehave
Professor Meldahl, der besøgte Slottet i Midten af
1890erne, beretter baade om dets indvendige Pragt1) —
der nu tildels er lagt øde — og om dets vidunderlige
Beliggenhed. Som Villa Albani i Rom ligger det. Fra
dets udstrakte Terrasser ser man ud over den store Park,
bag hvilken den brune, blaaligt fortonede, Kampagne
strækker sig helt ud til de fjerne Smaa Karpather, som
ligner Sabinerbjergene i al deres Pragt. »Ved Trappen
til Terrasserne ligger store Marmorsfinkser, der i dekora
tiv Henseende ligner dem, der laa ved Slottet Marly, og
de langt mindre, hvoraf der er fundet Rester ved Erem i
tagen i Dyrehaven.«
Ludvig XIV’s Marly var jo alle Eremitagers Erem i
tage for Datiden; Thu ra har sikkert besøgt den og kan
have taget Motivet til Fritrappen med de fabelagtige Men
neskedyr derfra. Men paa hans oprindelige Tegning af
Eremitageslottet findes ikke det prægtige Terrasse- og
Trappeanlæg, som er fremstillet i Vitruvius (II. Tavle 58),
og det er da rimeligt at antage, at det skyldes Eigtveds
Studier paa Schlosshof. Allerede før 1760 maa dette Anlæg
imidlertid have været i Forfald2), thi i Følge en kgl. Reso
lution fra August 1762 bestemmes, at »der i Stedet for
den om Eremitagen i Jægersborg Dyrehave værende Mur
maa opføres en Jordterrasse med Tornhækker«, og i Juli
b Geogr. Tidsskr. 13. Aarg. S. 159 og Frederikskirken, S. 26 f.
Schlosshof er en Bygning fra det 17. Aarhundrede, der for Prins
Eugen blev ombygget af Lukas v. Hildebrandt o. 1730. En yder
ligere Forandring undergik Bygningen paa Kejser Joseph II’s Tid
ved en delvis Etagetilbygning. I Slutningen af forrige Aarhundrede
blev Slottet omdannet til en m ilitær Læreanstalt og samtidig berøvet
sine pragtfulde Gitterværker og tildels hele sit indre Udstyr. Gitter
værkerne blev bragt til Schønbrunn og Møblerne o. a. førtes til
Hofmobiliedepotet paa Slottet Eckartsau. (Velvillig meddelt afBundes-
denkmalamt in Wien. 30/n 1922).
2) Om Terrassens Tilstand i 1790 se Hist. Medd. om København
VI Bd. S. 550 f.




