310 / 594
300
Jagtslottet Eremitagen i Jægersborg Djrrehave
Christian VI skulde have sit, med hvis Konstruktion Ar
kitekten intet fik at gøre; han havde kun at skaffe den
fornødne Plads i sin Bygning til »Taffel-Maskinen«.
Eremitagebordenes Saga herhjemme var allerede
endt længe før Udgangen af det 18. Aarhundrede, og ret
snart bredte der sig en vis eventyrlig Glans over disse
hemmelighedsfuldt vandrende Møbler. I sin lille fan ta
stiske Fortælling »Kong Hjort« (først fremkommen i Kjø
benhavns flyvende Post 1830 under Titlen: »Et Skov
eventyr for Børn«) benytter F ru Gyllembourg Eremitage
slottets Taffelmaskine som Lemmen paa en Teaterscene.
Den »meget udmærkede« Dreng Christian Poulsen, der er
faret vild i Dyrehaven og under et natligt Uvejr har fun
det Ly i selve Kongesalen paa Eremitagen, bliver der
Vidne til Dianas skammelige Behandling af Aktæon,
Kong Hjort. Den brave Dreng tager Aktæons Parti:
»Han stod midt i Salen med den venstre Arm slynget om
Hjortemanden. Han følte nu, at Gulvet paa det Sted,
hvor de stod, gav efter, og pludseligt sank de begge ned,
som det syntes i en dyb Afgrund, hvor de standsede.«
Hernede fortæller Aktæon sin triste Historie og beretter
bl. a., hvorledes han, da han var kommen til Slottet, mens
det endnu var nyt, havde fundet sin Plageaand, Diana,
der. Da hun opholdt sig i de øvre Regioner, søgte han
saa Tilflugt i de nedre, hvor han en Aften fik det Ind
fald at sætte sig paa et stort Bord i Køkkenet for at hvile
sig: »Men pludseligt gik det i Vejret med mig, og jeg
befandt mig i den store Sal oppe i Slottet«, i Løvindens
Gab. Betegnende er Noten h e rtil1): »Som bekendt skal
der i den store Sal paa Eremitagen have været en meka
Gulvet, gennem hvilken man bringer alle Retterne op paa en Ma
skine, der er af ballanceret med Kontravægte; hvis Maden skulde
bæres op, vilde den blive kold.« (!)
*) Fru G. Samlede Værker. I Bd. 3. Udg. 1884. S. 299.