451 / 594
EN GRÆSK ARCHIMANDRITI KØBENHAVN.
Af CHR. VILLADS CHRISTENSEN.
I
det 18. Aarhundrede gennemstrejfedes Europa af en
Række mysteriøse Personer, der under forskellige
hemmelighedsfulde Foregivender skaffede sig Indpas
snart hist, snart her og ofte forsvandt igen lige saa pludse
ligt, som de var komne. Det var Spaamænd, Guldmagere,
Heksemestre, Svindlere tog Eventyrere af alle Slags, og det
var især Fyrstehofferne og de højeste Samfundskredse,
som var Skuepladsen for deres Operationer. Navne som
Saint-Germain og Cagliostro angiver Typen. En særlig
Gruppe inden for dette brogede Selskab danner de Udsen
dinge fra den græske Kirke, der i alle Lande indsamlede
Penge til Løskøbelsen af kristne Fanger i Tyrkiet. Nogle
af dem kan have været ægte, andre var ntvivlsomt falske.
De plejede at benævne sig med Titlen Archimandrit, der
betyder Klosterforstander eller Prior i et græsk Kloster.
En saadan falsk Archimandrit var Grækeren Lasca-
ris, der gennemstrejfede Europa i Begyndelsen af det 18.
Aarh. og indsamlede betydelige Pengesummer under det
sædvanlige P^askud. Han vides ikke at have været i Dan
mark, men har dog truffet en dansk Undersaat, Kan-
celliraad Dippel, der i Aarene 1714—19 praktiserede som
Læge i Altona og derefter i en Aarrække sad fængslet paa
Bornholm. Under Navnet Christian Democritus udgav
Dippel i 1733 Skriftet »Auffrichtiger Protestant«, i hvil
ket han fortæller om sit Bekendtskab med Lascaris.
31