453 / 594
En græsk Archimandrit i København
443
pel den 1. Maj 1734, og med det havde Archimandriten
rejst i Tyskland indtil 1737, da han med de der indsam
lede Penge var vendt hjem til Konstantinopel. Efter at
Brevet var hleven fornyet og stadfæstet i Konstantinopel
den 1. November 1739, rejste han atter ud for at besøge de
Riger, han ikke havde naaet første Gang, særlig Danmark
og Sverrig. Han kaldes i Brevet »den almindelige Patri-
archal-Stols og Sædes Archimandrit, som og Archimandrit
over det hellige Bjerg Athos og det ganske Ghersoneso«,
og det siges, at han selv og hans hele Familie en Tid
havde været i det tyrkiske Fangenskab.
Brevet henvender sig til alle Konger og Fyrster i Kri
stenheden, til Ærkebiskopper og Biskopper, Øvrigheds
personer og Professorer i store berømte Akademier og til
hele den kristne Menighed om at yde Bidrag til at befri
de ulykkelige Kristne, som befinder sig under det tyran
niske Aag af Ottomaner, Araber, Sky ther og Tatarer, og
det udtaler Haabet om, at der maa kunne indsamles en
rig Hjælp og Almisse, nogenlunde proportioneret til den
store Nød og Elendighed, som skal afhjælpes.
»Hvor b erømm eligt og højp riset v il da ikke Eders Navn
b liv e fra Solen s Opgang in d til dens N edgang, at ved Eders
rige A lm isser og V elgern inger d isse u lyk salige Slaver m ed
K vinder og Børn kunde vorde ud løste af deres bitre og haarde
Fangenskab. H erfor kunde I og ven te Eder at bekomm e igen
ud af H imm elen til B elønn in g mange tu sind fo ld e V elsign el
ser og det evige L iv. Og v i kunde da hver Dag id elig en op
løfte vore Hæ nder til Gud og m ed vore ydm yge B ønner an-
raabe bans B arm hjertighed og A lmagt om hvad som kunde
tjene til Eders Gavn og V elstand : At Gud v il bevare Eders
høje P ersoner, beskæ rm e Eders Kongeriger, Eders F yrsten
dømm er og Lande, Eders H erskaber og Magter frem d eles
b lom strend e, væ ld ig e og u o v erv ind elig e, at Eders Kriger maa
vorde lykk elige, og Eders F jender bragte und er Eders Scep-
tere, at han v i skænke Eder alle Eders H jerters øn sk e r og
B egæ ringer, en høj og v elsign et A lderdom , en u ophørlig Re
gerin g sfø lg e for Eders Huse, Abrahams, Isaks og Jacobs V el
sig n else og L yk salighed , og Jobs End eligt«.
31*