446
En græsk Arcliimandrit i København
ingen af Delene skete, og hverken Johan Lyders eller no
gen anden hørte siden det mindste fra Athanasius Doro-
stamus.
Saaledes henstod Sagen i tre Aar. Pengene laa stadig
i Præsidentens Skab, Archimandriten var og blev borte,
og Spisemester Lyders overhængte Missionskollegiet, der
som Bestyrer af Vajsenhuset, var hans Foresatte, med
Bønner om at faa sine udlagte Penge tilbage. Det drejede
sig om 82 Rdlr. 5 Mrk. 13 Sk., hvilket var temmelig mange
Penge for en Smaamand at miste. Kollegieherrerne sva
rede i Begyndelsen, at de vidste ingen Udvej, men mente
dog tilsidst at maatte gøre noget og indberettede i 1746
Sagen til Kongen. Deres Skrivelse er undertegnet af Over
sekretær Johan Ludvig Holstein, Borgmester Enevold F a l
sen og Professorerne Markus Wøldike og E rik Pontoppi-
dan, og i den kommer for første Gang nogen Mistillid til
Dorostamus til Orde. De kalder ham »en vis grækisk
Gejstlig, der gav sig ud for en Archimandrit fra Konstan-
tinopel«, og de bruger det Udtryk, at »Kollekten ej blev
ham betroet«. Da der nu er gaaet saa lang Tid, siden han
forsvandt, er der ingen Udsigt til at høre fra ham, og de
indstiller derfor, at Lyders faar sit Tilgodehavende udbe
talt af de indsamlede Penge. Saaledes blev det da ordnet.
Pengeposen aabnedes, de 82 Rdlr. 5 Mrk. 13 Sk. blev ud
tagne af den og Spisemesterens Kvittering lagt i Stedet.
Og saa gik der igen et Aars Tid, hvor Pengene stod urørte
i Præsidentens Skab.
Og der kunde de have staaet endnu og ventet paa at
blive anvendte efter deres Bestemmelse, hvis der ikke i
1747 havde meldt sig tre Mænd, der var kommen i en
slem Forlegenhed og havde Brug for Pengene, rigtignok
ikke til at løskøbe tyrkiske Fanger for, men til at dække
et Underskud i den dem betroede Kasse, det var Sjællands
Biskop Peder Hersleb, Borgmester Erik Torm og Sogne
præsten ved Helliggejstes Kirke Ejler Kaasbøll. De tre




