488 / 594
4 7 8
Kastellets Marketenderier
bære Tavlerne ifølge Kollegii Ordre er bortfalden«. Det
synes heraf at fremgaa, at der maa have foreligget en
gammel Ordre, der dog ikke har været til at finde, om
at Marketenderne havde til Pligt at ombære Kirkens Tav
ler under Gudstjenesten, men at de senere har købt sig
fri for dette Hverv ved en aarlig Afgift, et Forhold, der
sikkert maa betragtes som ganske enestaaende. Af sam
me Skrivelse fremgaar det, at »Garnisonspræstens Ind
lægt har forhen været udredet af Marketenderne og er i
sin Tid bleven overtaget af det kgl. Gen. Kom. Koli., hvil
ket Kvartalsanvisningerne endnu udvise«.
Vi vil endnu en Gang, saa sent som i 1851, se, at der
skulde hengaa henimod to Aarhundreder, før de sam-
menfiltrede Traade blev udredede, der fra de ældste T i
der havde knyttet Kirkens og Marketenderiernes økono
miske Forhold til hinanden.
I 1800 er der en Marketender M. Sturtz, og i 1824
en anden ved Navn R. Brandt, af hvilke den sidste re
siderede i Fortunstokken1); i 1813 findes der foruden
Faxøe en Christopher Petersen2), der afgaar ved Døden
23. December s. A. og nyder den Ære at blive begra
vet med militær Honnør3); i Marts 1818 tales der om en
Marketender Reffsing i Fortunstokken, som den 2. s. M.
maa erlægge en Bøde af 2 Rdlr. til Fattigkassen for at
have solgt maadeligt Kød til Mandskabet og givet for li
den Vægt4). Han nævnes igen i Februar 1820, hvor han,
for i den stærke Kulde at have leveret varm t 01 og Tve
bakker til Vagtmandskabet (53 Mand i 24V2 Dag) faar en
Regning betalt paa 189 Rdlr. 35 Sk.3).
Den 17. Maj 1832 paalægges det i en Parolbefaling
samtlige Chefer og Kommandører at paase, at Mandska
bet ikke forurettes af Marketenderne0), og i en anden P a
rolbefaling, af 28. November s. A.7), bringes det med
') Vejviseren. 2~ 4) Parol Journ. s) Regnskabsbog. 6) KjerulfT
1801—04. 4.
7) Smstds. 5.