491 / 594
Kastellets Marketenderier
481
Februar 1833 paalægges det Marketenderne at levere
Soldaten et godt og forsvarligt Middagsmaaltid, uden
at de derved bør have nogen Fordel (!), fordi der
paa anden Maade er tilstaaet dem Fordele, saasom at bo
husfrit, at være fri for at betale Skat og have Adgang til
betydelig Fortjeneste paa Grund af den store Indkvarte
ring. Ved samme Lejlighed gik man ud fra, at Marke
tenderne kunde have varm Mad tilfals fra Kl. 11—3, og
paa de Dage, paa hvilke der blev afholdt større Manøv
rer, til Kl. 6 å 71). Den 9. September 1824 indførtes en
Bestemmelse, som ha r holdt sig til de seneste Tider: »I
hvert Marketenderi skal være ophængt en Tavle, paa
hvilken den inspektionshavende Underofficer tegner sit
Navn, at vedkommende kunne vide, hvem d e r paa Ste
det har at befale«2).
Saa længe Slaverne eksisterede, havde Kastellet sin
store Del af dem; de fik deres Mad fra Marketenderiet i
Elefanten, hvad enten de sad indespærrede og fik den
bragt, eller de under Inspektion færdedes frit i Kastellet,
hvor de forrettede det mest uhumske Arbejde, og saale-
des kunde spise den i selve Marketenderiet. Der var selv
følgelig særlige Bestemmelser for dem; saaledes blev det
15. November 1825 forbudt dem at opholde sig der læn
gere, end at de staaende kunde nyde, hvad de havde ind
krævet3). Den 16. Februar 1827 beklager Slaverne sig til
Regimentskirurg P. H. Hjorth, der førte Tilsyn saavel med
dem som med Statsfangerne, over, at der var for mange
»Grøddage«, og at Smørrationen, 3 Lod pr. Uge, var for
ringe, hvorefter Hjorth indstillede, at en Grøddag om
byttedes med en Oksekødsdag, medens han dog ikke
kunde anbefale Smørrationens Forhøjelse4). I Maj 1834
fortæller F ru Petersen, gift med Kastellets daværende
Præst, Johan Henrik Petersen, at Slaverne fik deres
Mad i et Skur, der laa bag Elefantstokken ud for
*) Kjerulff 1901—04. 53. 2“ 8) Befalings. Bog. 4) Indk, Skr.