492 / 594
4 8 2
Kastellets Marketenderier
Marketenderiet og stødte umiddelbart op til det P lanke
værk, der omgav hendes Have, og hun udtaler sin
Beklagelse over, at disse Forbryderes lydelige Konversa
tion var nok til at forstyrre den Glæde, som de ellers
kunde have haft af deres lille Haveplads1). Endelig op
rettedes der 16. Juli 1838 en Kontrakt mellem Direk
tionen for Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset og Marke
tenderne Hyller og Reffsing om at levere en bestemt Po r
tion Middagsmad, til hvilken Direktionen leverede Na-
turalierne
~).
For at kunne forstaa Komikken i efterfølgende to
pudsige Historier, i hvilke Marketenderne spillede en vig
tig Rolle, maa det vides, for det første, at lige indtil 1856
var Københavns og Kastellets Garnisoner aldeles skarpt
adskilte, saaledes at hver Garnison kun besatte sine egne
Vagter, og for det andet, at Reveille og Retræte blæstes
paa følgende Maade: Fra Hovedvagten (ved Norgespor-
ten) udgik en Patrouille, bestaaende af en Gefrejter, en
Hornblæser og to Mand med Gevær, som, efter at have
blæst foran Vagten, marcherede ad Hovedgaden til Sjæl
landsporten og tilbage igen til Vagten langs Elefant- og
Svanestok, alt imedens den gjorde Holdt paa de Steder,
hvor Spillemanden skulde blæse.
Paa den Tid, hvorom der her tales, var General Did
rik Carl Lorenz Kommandant i Kastellet, og denne udgav
7. Marts 1827 følgende Befaling: »Da det ha r vist sig,
at Skildvagterne skuldre, præsentere, ja endog raabe
Vagten i Gevær (!) for uvedkommende Personer, bl. a. for
Marketenderne, hvem de derved paa virke til at give
Brændevin, og da dette er vanærende for den kgl. Tje
neste, saa befales det, at en Skildvagt, der begaar sligt,
skal sættes i Arrest 5 Dage paa Vand og Brød, ligesom
den Marketender, der ikke melder sligt, skal betale 4
Rdl. i Bøde til Kastellets Fattigkasse«. Fire Dage senere
]) Memoirer og Breve XXXI. S. 133.
2) Indk. Skr.