498 / 594
488
Kastellets Marketenderier
først til Virkelighed i 1847—48, ved hvilken Lejlighed
hele Stokken samtidig blev forsynet med Fodsokkel; mu
lig stammer det herfra, at der i en af dennes Stene ud
imod Gaden findes indhugget: »1848 F. VII.«.
F ra 1. Juli 1844 blev Kastellets Marketendere
ansat til Næringsskat af Københavns Kommunalbesty
relse; Sagen gav Anledning til en større Korrespondance
mellem Københavns Guvernør, Generalkommissariats
kollegiet og Danske Kancelli, hvilket sidste 9. Okto
ber s. A. resolverede, at det ikke kunde fritage dem for
Næringsskat, »og det saa meget mindre, som de ses til
lige at drive Handel med adskillige Vareartikler«1).
Ved den store Indkvartering i Begyndelsen af Tre-
aarskrigen erklæres det for umuligt for Marketenderne
at bespise en saa stor Styrke; mere end højest 500 Mand
kunde de ikke overkomme2) ; imidlertid var det allerede
Dagen forud bleven befalet fra Krigsministeriet, at der
skulde tildeles hver Mand, der ikke kunde blive bespist
paa en Kaserne, et dagligt Tillæg af 4 Sk.3), og 22.
Juni s. A. udvidedes Ordren til, at Middagsmaden i Mar
ketenderierne ikke maatte koste mere end 6 Sk., af hvilke
den kgi. Kasse betalte de 4 Sk.4).
I Januar 1850 forlangte Arméens In tendantur en E r
klæring fra Kastellets Marketendere om, til hvilken dag
lig Betaling der maatte kunne leveres Middagsmad m. m.
til Slaverne sammesteds, beregnet efter et fra Stokhuset
affattet Spisereglement. Af Kommandantens Svar den 8.
s. M. fremgaar det, at Slaverne i Kastellet nyde en langt
bedre Forplejning end Stokhusslaverne, hvilket er en
Følge af, at Kastelsslaverne »bestandig hensidder i Kul
den« (!), og derfor »behøve en større Mængde Fødemidler
end andre«; at forringe deres Kostportion vilde blive be
tragtet som en ufortjent Skærpelse af deres Straf, da de*) Rehder. 193. 2) Korrespondancebog 24. Marts 1848. 3) Reh-
der. 438.
4) Indk. Skr.