496 / 594
486
Kastellets Marketenderier
eget Afsnit; herude har man alle Dage været adskillige
Hestelængder bagud for den øvrige By, hvad der rnaaske
illustreres bedst ved, at medens Gasbelysning indførtes i
København i 1857, naaede den først ud i Kastellet i 1882.
Den lille Meddelelse i 1833 om Anbringelsen af den ene
Olielygte giver os en Anelse om, hvilket Mørke der har
maattet ruge over den lille By i de forudgaaende 150 Aar.
V.
I den næste Periode, Tiden fra 1841 til den 14. Juli
1854, der bliver det sidste og betydningsfuldeste Vende
punkt i Marketenderiernes Historie, hører vi ogsaa om
deres Indre og erfarer 28. Juli 1841, at Fortunstok-
ken i 1. Etage havde en Spisestue for allerhøjest 24 Mand,
at Butikken var 23 Kvadratalen stor, og at der i 2. Etage
var en særlig Spisestue med Plads til 16, hvor Underof
ficererne nu spiste for sig selv; i Elefantens Marketenderi
var Mandskabets Stue 28, Underofficerernes 38 Kvadrat
alen stor1). Den 30. August 1842 findes der i hvert Mar
ketenderi: 1 stor fortinnet Kobber-Madkedel, 1 mindre
do., 1 Jernbeholder med Malmhane, 1 Kobber-do. med
Tud, 1 Egetræs Øllad, 1 Disk med Skænk og 12 Skuffer,
1 dobbelt Hylde inddelt i flere Rum, 4 Borde, hvoraf 2
paa faste Ben, 12 Bænke, 1 liden fast Hylde og 1 lidet
fast Bord2). Til Skildringen af det Indre maa vel ogsaa
føjes, at der 5. November s. A. klages over, at Mæng
den af Kakerlakker er saa stor, at Mandskabet kun med
Modbydelighed kan spise Maden, fordi disse Dyr hyp
pigt findes i den3) ; den sidste Dag i Aaret bliver de dog
grundigt udryddede4). I 1846 tales der om, at Pladsen
er meget kneben, og Marketender Winzer beklager sig
over, at der intet Spisekammer findes, saa at Madvarer,
Mælk og Fløde maa opbevares i Butikken, hvor der bli') Krabbe.
2) Indk. Skr. 3) Korrespondancebog. 4) Indk. Skr.