542 / 594
532
Grev Mogens Friis’ Palæ
ningsmand, som arbejdede meget for private og som Re
gel tog hele Arbejdet i Entreprise; Barchmann havde
købt Grunden af ham, og det er naturligt, at han har
benyttet Lejligheden til at anbefale sig som Bygmester.
Huset er ganske vist ikke i den Stil, som vi kender fra
andre Værker af Ivrieger; til hans sikre Arbejder hører
Kirken og Kavaherboligen paa Fredensborg, det ældre
Frydenlund, de nu forsvundne Laurierhuse ved Rosen
borg (hvor nu Garderkasernen ligger) og Moltkes Palæ
paa Hjørnet a f Dronningens Tvergade. Men disse Byg
ninger er indbyrdes saa forskellige, og Erieger viser en
saadan Opfindsomhed og Lyst til at forsøge sig i forskel
lige Stilarter, at det ikke er umuligt, at han ogsaa har be
nyttet den hollandske Barokstil, som paa den Tid endnu
var almindelig ved Privathuse.
Ganske sikker er denne Bestemmelse naturligvis ikke;
der kunde nemlig ogsaa være Tale om Stadsbygmester
Nicolai Banner Matthiesen, som for øvrigt var Kriegers
Svoger. Spørgsmaalet vil først kunne afgøres, naar der
bliver oplyst noget mere om Banner Matthiesens Virk
somhed i det hele, 'hvilket maaske ikke er umuligt. Som
Stadsbygmester har han vistnok nærmest været tilsyns
førende; men han var tillige Søetatens Husbygmester og
maa have bygget en stor Del af de Bygninger, som
i Christian VFs Tid blev opført paa Nyholm, maaske
ogsaa det store »Hovedmagasin« paa Gammelholm, som
brændte i 1795. En systematisk Gennemgang af Admirali
tetets Protokoller i Rigsarkivet vil formentlig bringe Klar
hed over dette Spørgsmaal; jeg kan foreløbig kun angive
et Udgangspunkt. Det var i 1735, at Banner Matthiesen
afløste J. C. Ernst som Søetatens Bygmester; men allerede
Aaret før havde Søetatens Generalkommissariat sikret sig
hans Medhjælp. Der skulde dengang bygges et nyt Bryg
hus, og dette Arbejde var saa stort, at det rnaatte fordeles
paa de to Aar 1735—36; og da der nu »til at formere