Grev Mogens Friis’ Palæ
535
en stor Spisestue i de 3 midterste Fag; Stuen har hele
Fløjens Bredde, og mod Gaarden har Grev Friis ladet
bygge en stor Karnap. Selskabslokalerne fortsætter sig
hen over Stalden og ned i Sidefløjen over Remiserne.
Barchmann har naturligvis ikke selv haft Brug for saa
megen Plads; vi har Thuras Ord for, at en Del blev lejet
ud; han skriver i »Hafnia hodierna« S. 159: »Eyeren har
anvendt store Bekostninger paa denne Bygning, og er en
Deel deraf formedelst sin Rummeligheds, Bequemmelig-
heds og ziirlige Meublerings Skyld næsten altid beboet af
en af de fremmede Puissancers Gesandter«. Sandsynlig
vis har hele første Sal samt Stalden og Remiserne været
udlejet paa denne Maade.
Vi gaar nu over til den anden Ejendom, Frederiks-
holms Kanal Nr. 24, Matr. Nr. 244, som i Grev Friis’ Tid
delvis har været forbunden med Hjørnestedet, men op
rindelig er en selvstændig Ejendom. Barchmann købte
Grunden 23. April 1742 af Abraham Pelt, den bekendte
Legatstifter; Købesummen var 2000 Rd. Den beskrives
som en Plads beliggende i Friderichsholm næst op til
hans egen under Bygning værende nye Gaard paa Hjørnet
af Printzens eller nu kaldet Nye Kongens Gade ud til
Canalen. Bredden er 27 Alen 3 Kvt. 2 T. og Dybden i
den ene Side 80 Alen 3 Kvt. 4 T., i den anden 80 Alen
2 Kvt. 4 T., alt efter daværende Stads Conducteur Søren
Balles Maalebrev. Abraham Pelt havde Auktionsskøde,
som han afleverede til Barchmann som Adkomst.
Opførelsen synes ogsaa her at have taget lang Tid
og begyndte maaske heller ikke straks; først 6. Maj 1748
blev Huset vurderet til Assurance; i denne Taksation be
skrives det som bestaaende af 7 Fag i 2 Etager, Dybden
17 Alen, gebrochen Tag med en Kvist til Gaarden. Den
store Sal og 7 andre Værelser var »indvendig meublerede«,
hvorved man paa den Tid forstod hele den indre Deko
ration, Væggenes »Betrækning« med Lærredstapeter, Op




