549 / 594
Grev Mogens Friis’ Palæ
539
paa omtrent 2 Tønder Guld (200,000 Rd.), som han havde
tjent som Faktor under det asiatiske Kompagni. Han
satte Pengene i Jordegods, idet han købte det Lindøn-
croneske Stamhus, som var overgaaet til fri Ejendom.
Men det var jo kun rimeligt, at han ogsaa købte sig et
Palæ i København ligesom de adelige Godsejere. Jacob
Brønnum Scavenius døde i 1820; men Ejendommen maa
derefter have tilhørt Enken (f 1825) og hendes Bo; thi
først 19. Februar 1827 finder vi en ny Ejer, Højesterets-
advokat og Justitsraad Frederik Wilhelm Treschow. Ti
derne var nu igen daarlige, og Treschow betalte kun 13,800
Rd. for Ejendommen. Faa Aar efter, 28. April 1832, blev
den ved Brandtaksation vurderet til 25,000 Rd. I næsten
et halvt Aarhundrede var Palæet nu i den Treschowske
Families Eje. Højesferetsadvokaten, som efterhaanden
havde naaet Toppen af Rangstigen som Gehejmekonfe-
rensraad, døde 2. April 1869, og 26. April blev en Skifte-
udskrift læst som Adkomst for hans Adoptivsøn Kam
merherre Frederik Vilhelm Treschow til Brahesborg.
Denne døde imidlertid samme Aar, og Palæet tilhørte 'der
efter i en Aarrække hans Enke. Den 4. December 1871
blev som Adkomst læst en Skifteudskrift, at Andrea Bjørn
Treschow født Rothe sidder i uskiftet Bo. Efter Fru
Treschows Død i 1885 skødede Boet Palæet til Hofjæger
mester Mogens Christian Greve Krag Juel Vind Friis for
en rund Sum, 100,000 Kroner. Skødet er tinglæst 26.
Juli 1886.
Ogsaa blandt Lejerne har der været bekendte, ja
endog berømte Mænd. Adam Oehlensohlæger boede der i
5 Aar (1842—47), som man kan se af Københavns Vej
viser. Nogle af hans Tragedier (Amleth, Kjartan og
Gudrun) maa være skrevne her.
/
Den anden Ejendom, Frederiksholms Kanal Nr. 24,
som i Grev Friis’ Tid var forbundet med Hjørnestedet, ha r
en noget mindre vidtløftig Historie. Efter Firmaet J. &W.
37*