553 / 594
Skoleholder Daniel Ulrichs Død
5 4 3
under deres snakkesalige Forklaringer om alt muligt an
det jævnlig fortæller noget, der nok kan have Interesse
for os nulevende ved det Billede, det giver af Datiden, og
det efterfølgende søger at fæstne dette Billede ved at sam
menstille Vidneudsagnene til en Fremstilling af den sidste
Aften i Daniel Ulrichs Liv.
Det var som sagt den 3. September 1738. Daniel Ul
rich, der paa den Tid boede i Laksegade1), sad ved 5—6
Tiden i sin Stue sammen med en Bekendt og drak Skil
lingsøl og passiarede. Som de sad der, kom Ulrichs Kone
derop og sagde til sin Mand: »Skolemester! I kan nok
ligge foruden Lagen i Nat.« Hun stod nemlig i Begreb
med samme Aften at drage ud til Amager for at vaske
deres Tøj2). Ulrich syntes ikke rigtig derom og sagde,
at saa vilde han hellere sidde og sove i en Lænestol; men
han slog sig dog til Taals og mindede blot Konen om, at
hun maatte fly ham nogle Penge, før hun tog bort. Noget
efter gik de to Mænd nedenunder, og da stod Ulriøhs
Kone og tog sin »Capperiille« (Kapperollike, Chaperon)
paa. Da det var gjort, bød hun Farvel og gik. Gæsten tog
ligeledes Afsked, og Ulrich tændte sig derpaa en Pibe og
gik med den i Munden ned ad Laksegade3). Der mødte
han en af sine gamle Elever, Andreas Wartberg, som lige
var kommen hjem fra en Ivinafart. Ulrich »bad ham
være velkommen hjem, og dernæst embrasserede de hin
anden paa Gaden og glædede sig over hverandres Vel-
x) Østre Kv. Nr. 282.
2)
Senere opgives det, at hun er taget til D r a g ø r . Beboerne
herude gav sig i ældre Tid af med at væve og blege Lærred, og det
synes altsaa, som Folk fra Byen har kunnet faa vasket derude.
Ulrichs Kone sjmes at have haft til Hensigt at blive borte et Par
Dage.
8) Den tændte Tobakspibe antyder formentlig, at det kun var
hans Hensigt at gaa lidt omkring i det nærmeste Nabolag.