556 / 594
546
Skoleholder Daniel Ulrichs Død
kaldt til, da Ulykken skete, saa da, at Liget paa højre
Side halvt omme paa Ryggen havde »3 Blessurer som
Wagner sagde at være stungne.« Efter forgæves Forsøg
paa at faa fat i en Vogn lykkedes det omsider Andreas
Ulrich at faa nogle Skibsfolk til at bære Liget hjem paa
en Bærebør. Der hjemme i Huset kom næste Morgen tid
lig et Pa r Kolleger af den afdøde, David Bang fra Kirke
stræde og Otte Elvesøe fra Smedens Gang, samt Ane Øl-
mands og flere ind og saa Liget ligge paa en Løjbænk med
de 3 Blessurer i Siden, og de saa ligeledes, a t der var
Blod ikke alene paa Skjorten, men ogsaa paa Vestens Un
derfoer og Bagskind samt paa Kjolen lige ved Tasken
(Lommen); desuden var der Huller i Skjorten og Vesten.
Alt tydede paa, at der med et skarpt Instrument var til
føjet den afdøde et Par Stiksaar. Rygtet herom satte andre
Rygter i Omløb: Det var naturligvis Wartberg, Kina-
fareren, der havde haft et Mellemværende med Ulrich og
havde benyttet Lejligheden til at faa det afgjort. Og da
man var kommet ind paa denne Tanke, lavede den frie
Fantasi Resten. Peder Spend, Skoflikker og Kældermand,
havde hørt af Mikkel Hyrekusk, der atter havde det fra
sin Kammerat Christen, som tjente i »Weltkuglen«, at da
han — Christen — den paagældende Aften holdt med
en Vogn uden for Zahns Værtshus, var Pigen kommet ud
med en Besked til ham, og da hun aabnede Døren, havde
han hørt en Stemme sige: »Hvorfor var du saa streng
imod mig, da jeg gik i Skole?« hvortil en anden Stemme
havde svaret: »Det var for du skulde lære noget.« Des
uden var der blevet talt om en Pennekniv, og der havde
været Tummel paa Trappen.
Paa dette Grundlag søgte Ulrichs Enke Magistraten
om at faa Sagen retslig undersøgt, hvilket ogsaa blev be
vilget, og nu strakte Undersøgelserne sig over de to føl
gende Aar. Af det, der saaledes kom frem, kan man uden
Vanskelighed slutte sig til alt, hvad der hændte, efter at