HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Gravskriftspoesi

551

i sin nye Bolig. Det er den samme Tankegang, der se

nere kommer frem i Folkevisen, naar der fortælles om

Fæstemanden i Graven eller Moderen under Mulde, der

af Medynk over deres Efterladtes Jammer forlader deres

Kiste og vender tilbage — om end kun for en stakket

Stund, — og er det i Grunden ikke det samme, der dy

best inde gør sig gældende, naar vi den Dag i Dag b rin

ger Blomsterofre paa vore Kæres sidste Hvilesteder.

Og det er denne Tanke — for saa vidt fælles med

den fra Urtiden nedarvede — der kommer frem i

de Inskriptioner, der findes eller fandtes paa Epitafierne

i vore Hovedstadskirker: Tanken

0111

Døden som det sid

ste evige Hvilested.

Paa en Ligsten i Helliggeist Kirke — fra 1565 —

læses saaledes1) :

»Der m and skreff M.D. Aar

LX oc V det vaar

Daa døde Matz len sen

Oc han s Hustru Karen

Oc vaar bode til E cte

Oc til raete.

De lefv ed e tilsamm en foruden m een.

Her ligger de b egrafven und er denne Steen.

Vi thet Hober oc v isse lig T rof

At thi nu h v ilis i then evige Rof.«

Paa Slagter

Clir. Jensens

Epitafium i Vor Frue Kirke

fra 1669 staar:

»Jeg ligger oc sofver a ld elis m ed Fred

T h i ieg boer T rygelig.«

Paa Vinhandler

Claus Jacobsens

og Hustru

Sidse

Jensdatters

Epitafium i samme Kirke fra 1677:

*) De med *) mærkede Gravskrifter stammer fra Resens Af

skrifter, som opbevares i Raadstuearkivet: »Kiøbenhafns Inscriptiones

gamle og ny paa Epitaphier, Ligsteene . . . baade i Kirkerne saa og paa

andre Public Stæder. 1683.«, medens de øvrige Citater er hentet fra

hans trykte Rog »Inscriptiones Hafnienses«. 1668.