567 / 594
Smaastykker
557
Tilløbet af Mennesker har uden Tvivl været stort, da det
efter Datidens Forhold imponerende Lys fra den mørke
Kolos bredte sig langt ud over Byens maleriske Vrimmel
af Gavle og knejsende Tage; thi Lygten maalte sine 12
Alen i Omkreds, 5 i Højde, og var sammensat af 56 Lam
per. Hver af disse slugte Vs Pægl Tran, og bag dem var
der anbragt blankt polerede Messingplader, saa Lyset
ret kunde brillere.
»Pharus« h a r antagelig staaet sin Prøve, idet det
konstateredes, at dens Straaler rakte 5 Mile ud over Søen,
og den 13. April berøvede man derfor atter Rundetaarn
dets nye Prydelse, som firedes ned og transporteredes til
Kvæsthuset, hvorfra den den 25. s. M. førtes pr. Skib til
Skagen1). Efter en kortvarig Glansperiode sank Runde
taarn atter hen i Mørke og stilfærdigt Stjernekiggeri, me
dens Fyrlygten paa sin Vagtpost paa Jyllands nordligste
Spids slet ikke synes at have været Opgaven voksen (jfr.
Olavius: Beskr. over Skagen, 1787, 24 f.).
8. Indskriften over Universitetsbygningens
Indgangsport.
Af C. BEHREND.
Universitetsb3rgningen, der havde lidt meget ved Bombarde
mentet 1807, genopførtes efter Tegninger af P. Malling fra 1831 og
indviedes 13. Oktober 1836. Indskrifteu, der da sattes over Hoved
indgangen: »Coelestem adspicit lucem« (den skuer op mod det him
melske Lys), skyldes, som det fremgaar af nedenstaaende smukke
Brev, den teologiske Professor
M a t t h i a s H a g e n H o h l e n b e r g
(1797 —
1845).2) Brevet er stilet til Universitetets daværende Rektor Profes
sor Dr. theol. Jens Møller.
K iøbenhavn 30. Novbr. 1832.
Med Hensyn til Inscriptionen paa Universitetsbyg
ningen — som det forekommer mig hensigtsmæssigt at
tage til særskilt Betænkning og skriftlig Forhandling for
inden den endelige Bestemmelse derom tages — tillader
jeg mig foreløbigen, da derom paa Tegningen er fremsat
!) »Københavnske danske Post-Tidender«, 1750, Nr. 18 f., 30, 34.
2) Brevet findes i det Kgl. Biblioted Ny Kgl. S. 4°—3000.