564 / 594
554
Gravskriftspoesi
*) »Min D øde Krop ved Jorden Kand
Men ey m in Æ ris m inde,
Min S iel i L ifsen s Skiøne Land
Har g ied en s Hafn alt ind e.
Mit Nafn saa lenge D yd er D yd
Skal P risselig om talis,
Saa lenge Gud er Gud i fryd
Min frelste Siel Husvalis.
0 Meniske, hu is tid her fra
Sig sk ynd er fast oc R inder
Du v el oc noch har lefv et da
Naar du slig ende vind er.«
Selv raader vi ikke over Døden, den kommer, n a a r
Tiden er inde.
Paa Brygger
Lauritz Sørensens
Epitafium i Hellig
Geist Kirke, 1667, læser man saaledes:
* ) »Herre Jesu Christ, det er m ig v ist,
at ieg her fra skal fare
Naar det shal she, det v eed du best
Du v ilt m ig da bevare.
D et staar a lleen e vd i din Vold
Du v eed m in L ifv is ende
Naar du v ilt komm e m ed Synd sen s Sold
D in Naade m ig da sende.«
Det gælder derfor om at bruge Tiden godt, ikke at
drive den bort med tomme Fornøjelser; thi Døden n a a r
os alle.
Derom maner bl. a. en Inskription paa en Ligsten
i Koret i St. Petri Kirke over
Christopher Heinrich vort
Sangerhausen,
gestorben A° 16 . . . . :
*) H inget der Zeit
Her Komt der thodt
Ach lieb er Mensk thurcht
U nd furch Got
D ie W elt ist W eit vnd Kuger rund
D ass Glas iss auss gib Kurtzer Stund
D er thag ist nahe, kurtz ist di Zeit
W en der H ene K reyet ist der tag n ich W eit.«