552
Gravskriftspoesi
*) »Som røgen Svind er bort oc Roserne V anh eld is
Som Buble blæ set Bold af V inde-B rusen feld is,
Saa for vor tid oc h en, saa v en d is v i til muld
Oc b lifu er i en Hast v ed D øden Kast om Kuld.« —
Sammen hermed gaar flere Steder ogsaa Forestillin
gen om, at det kun er Legemet, der forbliver i Kisten,
medens Sjælen ved Dødens Indtræden farer ud i Rum
met eller modtages af Guds Engle og føres ind til al Him
lens Herlighed.
Paa Epitafiet over Klokkeren
Niels Jensen
og hans
Hustru — Nicolai Kirke 1585 — er det tydeligt udtrykt:
»Wi aflede samm en ud i Guds N affn
Thoe d eilig e Sønn er smaa
D eris S iele er ført i Abraham s Faffn
L egem ed til d enn e Vraa.
D er jeg haffd e brugt V erdens skick
Mod hvad som hun m on freste
I 44 Aar m in A lder paa gick
Saa b leff D øden m in gieste
Min S iel til Gud aff E nglerne ført
L egem et til sorten Muld,
D er h v iles hun oc har udk iørt
Aid Graad oc S ynd sen s kuld.« etc.
Paa General-Fiskal
Chr. Pedersens
Epitafium i sam
me Kirke — 1683 — stod:
*) »For L egem et b lef her et H u ilested vd-kaaren
Men Sielen i Gudsskiød ved Engle Haand er baaren.
D et ære Nafn ham dog h er o fv erlefv ed e
At Hand Gud frych ted e oc Kongen Æ rede.«
Disse Tanker om Legemet i Kisten og Sjælen i Him
len smelter da ofte sammen til en anden Opfattelse:
Denne Adskillelse er kun foreløbig; paa den yderste Dag
vil begge atter forenes.
Dette læstes bl. a. paa den før omtalte General-Fiskal
Chr. Pedersens
Hustru, Magdalene Karsens, Epitafium i
Nicolai Kirke. 1683:




