566 / 594
SMAASTYKKER.
7. Rundetaarn belyst.
Af HUGO MATTHIESSEN.
I Anledning af Kongeparrets Sølvbryllup den 26.
April 1923 havde Magistraten haft den gode Idé at
smykke Rundetaarns øverste Murkrone med en straa-
lende Krans af elektriske Pærer. I den mørke, regntunge
Aften virkede Taarnets Masse mægtigt og imponerendé i
Skæret af den Lysring, der som en Orm af Ild snoede sig
om dets Tinde, og da dette Festarrangement gjorde megen
Lykke hos Københavnerne, gentog man det i Juli Maa-
ned samme Aar til Ære for Regensen, da denne ærvær
dige Genbo fejrede sit 300aarige Jubilæum.1)
Det var imidlertid ikke første Gang, at det gamle
Taarn, hvor Astronomerne forhen spejdede efter fjerne
Kloder, fik Lov til selv at flamme som et Fyr over Byen;
thi fuldt belyst tiltrak dets Top i Aaret 1750 mange Aft
ner i Træk de undrende Københavneres Blik.
Skagens »gamle Fyrtaarn« opførtes 1745, og den der
til forfærdigede, nye, saakaldte »Pharus eller Søe-Lygte«
blev 2. Marts 1750 møjsommeligt hejst op paa Runde
taarns Platform, for at man — inden den indskihedes til
sit Bestemmelsessted — kunde forvisse sig om, at den nu
ogsaa var i Stand til at »præstere den forventede Fffect«.
Den
6
. Marts 1750 kunde »Kiøbenhavnske danske
Post-Tidender« — som »Berlingske Tidende« dengang
hed — meddele sine Læsere, at man den foregaaende Af
ten havde prøvet den store Fyrlygte, og at den Dags Af
ten fra Taarnets Top paany vilde brænde over Staden.
l )
Ogsaa i Anledning af Regeringsjubilæet 15. Nov. 1888 var
Taarnet illum ineret med Lys i Vinduerne (velvilligt meddelt af For
fatteren Carl C. Christensen).