5 4 4
Skoleholder Daniel Ulrichs Død
gaaende.« Egentlig havde Wartberg Ærinde andet Steds
og »excuserede sig formedelst sine Affaires«, men lod sig
dog »persuadere« til at gaa med ind hos Ulrichs, hvor
de satte sig til at drikke Franskvin, dog kun nogle »Spitz-
glasse« hver. Blandt andet spurgte Ulrich nu sin Gæst,
hvad »Negotie« han havde hjembragt, og da Wartberg
svarede: The og Porcelain, bad Ulrich ham om et Pund
The og et Par Thekopper. Det lovede Wartberg ham,
naar han vilde skikke Bud derefter; men Ulrich holdt paa
(»med Ed og Persuasion«), at han vilde følge med hjem
samme Aften og faa Tingene, inden Løftet gik i Glemme
bogen. Da det nu alligevel var blevet for sent for Wart-
berg at røgte sit Ærinde, gik de sammen hjem til hans
Logemente i Zahns Værtshus, kaldet »Engelske Børs«, i
Nyhavn1) .
Daniel Ulrich havde 3 Børn, en Søn paa 22 Aar, som
gik i Frue latinske Skole2), samt 2 Døtre. Den ældste
af disse, Cathrine, der aabenbart i Moderens Fraværelse
har følt sit Ansvar som Husmoder, satte sig ved Vinduet
for at vente, til Faderen kom hjem. Det regnede af og
til, mens hun sad der, og Faderen, der ellers ikke plejede
at blive længe ude, lod stadig vente paa sig. Da Vægteren
havde raab t 12, besluttede hun at gaa ud og faa ham
med hjem. Hun vidste, hvor han var gaaet hen, og hvis
Gæst han var, og da hun kom til Zahns Værtshus, b an
kede hun flere Gange paa, indtil Døren til sidst blev luk
ket op af en Mand »af maadelig Positur, med Paryk og
kastaniebrun Kjortel«3). Ham spurgte hun, om her ikke
logerede en Kinafarer, og om Ulrich ikke var hos ham.
Manden svarede jo og førte hende ind. De kom først
1) Set. Annæ 0 . Kv. Nr. 3.
2) Han blev Student 1739, fik Aaret efter Bestalling som Skole
holder og fortsatte nogle Aar sin Faders Virksomhed. En Tid var
han Skrive- og Regnemester for Søkadetterne og døde vistnok 1781.
3) Det var Værten W ilhelm Zahn.




