550 / 594
540
Grev Mogens Friis’ Palæ
Browns Fallit blev Gaarden solgt til Pakhusforvalter Ole
Christensen, som ejede den i en lang Aarrække lige til
sin Død. Skødet er tinglæst 22. December 1788, altsaa
samme Dag som Skøderne til Ove Malling og Hansteen;
men Købet ligger ogsaa her længere tilbage; thi 2. April
1788 lod Christensen afholde Brandtaksation, hvorved
Bygningerne vurderedes til 15,000 Rd., ganske det samme
Beløb som Hjørnestedet blev vurderet til, da Justitsraad
Hansteen havde købt det. Ole Christensen etablerede sig
som islandsk Købmand og antog Tilnavnet Olsen for efter
de højere Klassers Eksempel at bære Faderens Navn. E f
ter hans Død (7. November 1819) var hans to Døtre eneste
Arvinger. Den 5. Juli 1830 blev der tinglæst en Skifte-
udskrift herom, og derefter solgte de to Jomfruer Olsen
den 26. Juli Gaarden til Agent Eggert Christian Busch
for 15,946 Rd. Det var opadgaaende Tider, og 28. Maj
1832 blev Ejendommen vurderet til 33,000 Rd. Men Busch
maaJiave gjort daarlige Forretninger; thi 29. August 1842
blev Ejendommen udlagt til Kreditkassen for Husejere for
14,500 Rd., hvilket antagelig har været Prioritetens Be
løb. Kreditkassen sad med det overtagne Pan t i 5 Aar;
først 6. December 1847 blev Gaarden solgt til den be
kendte Storhandelsmand E tatsraad Theodor Su'hr for
31,000 Rd. Suhr boede der dog ikke selv; han blev
boende i sin Ejendom paa Gammeltorv (Nr. 22), som var
hans Hjem i 40 Aar; i Huset ved Frederiksholms Kanal
havde han som Lejer den bekendte Læge Professor Horne-
mann til 1855 og derefter Gehejmekonferensraad P. G.
Bang, som var hans juridiske Konsulent. Efter E tatsraad
Suhrs Død gik Ejendommen sammen med den største Del
af Formuen over til den af ham og hans Hustru oprettede
Familiestiftelse, som fik Skifteudlæg 2. Februar 1860, men
allerede 8. Juli 1861 solgtes den til Brændevinsbrænder
Cand. pharm. Anton Brøndum, som boede her til sin Død
i 1873. I Tidsskriftet »Borups Højskole« har Pastor