555 / 594
Skoleholder Daniel Ulrichs Død
5 4 5
ind i et mørkt Kammer, og der blev hun staaende, da
hun ventede, at han vilde komme tilbage med Faderen.
Han gik ogsaa ind i næste Værelse, hvor der var Lys, og
hvor der sad en Del Folk, men idet nu Lyset faldt gen
nem den aabne Dør, fik hun Øje paa sin Fader, der sad
i en Stol med Kjole og Vest løst om Skuldrene og med
Hovedet bøjet bagover; han havde ikke sin Hat og Paryk
paa, og hans Kaarde og Stok var lagt paa en anden Stol
ved Siden. I den Tro, at han sad og sov, klappede hun
ham paa Kinden og sagde: »Papa, vær nu saa god at
komme med hjem; — naar plejer Han1) vel at gøre os
den Tort at sidde og sove i en fremmed Mands Hus?« Da
han ikke svarede, tog hun ham ved Haanden for at faa
ham med. Men da mærkede hun, at Fingrene var kolde
og stive.
Samtidig med, at Datteren Cathrine paa denne uhyg
gelige Maade fik Klarhed over, at hendes Fader var død,
blev Sønnen Andreas vækket ved, at en Mand med Paryk
paa og en Stanglygte i Haanden bankede paa Døren
hjemme i Laksegade og bad ham følge med, hvis han
endnu en Gang vilde tale med sin Fader. De to Søskende
mødtes ved Gjethuset paa Kongens Nytorv; hun havde
ikke været til at bevæge til at blive, men var grædende
gaaet derfra, skønt Underfogden, der var en af de Folk,
hun havde set sidde i Gæstestuen, havde opfordret hende
til at bie. Medens hun ingen rigtig Besked havde faaet
om Aarsagen til Faderens Død og vel nærmest havde faaet
den Opfattelse, at han var slaaet ihjel, fik Broderen nu
af Rettens Folk at vide, at Døden skyldtes et Fald ned
ad en Trappe. Klæderne blev dernæst taget af den døde,
og Andreas Ulrich og en tysk Barber, Wagner, der var
*) Man vil bemærke, at Konen siger »I« til sin Mand, Datteren
»Hari« til sin Fader. Dette er i Overensstemmelse med, hvad O.
Nielsen oplyser om ældre Tiders Brug af disse Ord i Tiltale (Kjøben-
havn paa Holbergs Tid, S. 134.)